I dag blev så dagen, hvor en begravelse og et lig blev del af den politiske scene i Danmark som vi kender det fra tv-aviserne fra mellemøsten og andre steder.  25-årige Mustafa Shakir Hsownay blev den, så vidt jeg husker, første hvis kiste blev en del af en politisk manifestation i forbindelse med sin begravelse.

Ligtog er ikke ukendt i Danmark. Det har i mange år være kutyme i Danmark at følge den afdøde en del af den sidste rejse. Set fra den vinkel er der ikke noget galt i hændelsen. Jeg finder det upassende at medbringe et lig til en demonstration. Det er ikke værdigt for den afdøde og en usmagelig sammenblanding af politik og en offer rolle fra de pårørendes side.

Det skuer fælt hos mig, når politik følges op med en så tydelig “Se på os! Se hvor vi lider! Se vores store sorg”, for det følges på et eller andet tidspunk op med et krav om hævn og hvis ikke det stoppe følger blod hævn og generationers mord på modpartens familie medlemmer.

Den form for adfærd kan vi læse om i f.eks. de Islandske sagaer og der findes sikkert også ikke nær så kendte fortællinger fra samme tid i det øvrige norden. Spørgsmålet er om vi ønsker den slags tilbage? Vil vi tilbage til et samfund, hvor rets samfundet erstattes af et samfund baseret på lovlig hævn? Hvor ofret eller ofrets familie skal bestemme straffen og hvor sønnen skal bøde for faderes synd?

På længere sigt ser jeg at dette kun bliver endnu en sten i muren mellem “dem” og “os”. Nogen burde nok have talt familien fra at gennemføre den demostration, for den gav da kun endnu en anstødssten imellem kultuerne.

Min holdning er at vi selvfølgelig skal fastholde retssamfundet, hvor alle danske borgere behandles ens for loven og hvor dommerne udstikker dommene så upartisk som muligt. Domme som baserer sig alene på dansk lovgivning uden skelen til politik, religion eller penge.

Det er netop nu 6 år siden jeg sagde ja til at stille op til bestyrelsen i den dengang ny stiftet forening DNF (Den Ny Forening).  Foreningen fik senere (31/3 -2003) sit rigtige navn IT-Politisk Forening også kendt som IT-Pol.

Foreningen blev faktisk stiftet den 31 december 2002 og fik en meget turbulent opstart. Efter at have set tilbage på den korrespondance der var, er det et under at forening faktisk kom fra start. At det faktisk kom til at tage 3 måneder før det formelle endelige faldt på plads viser vel hvor store problemerne var. 31/3-2003 var faktisk også den dag jeg officielt trådte ind i bestyrelsen.

Det har været spændende år og foreningen har opnået meget.  Der har været en lille gruppe faste medlemmer som har trukket et meget stort læs. At foreningen stadig er aktiv og velfungerende ser jeg som et tegn på at det var det rigtige vi gjorde da vi startede foreningen. Andre foreninger på ligende grundlag blev startet omkring samme tid og ingen af dem er i dag aktive.

Når jeg sidder her og tænker tilbage er det fordi jeg for nogle måneder siden tog beslutningen om ikke at genopstille til bestyrelsen ved den næste generalforsamling. Det har ikke noget med foreningen at gøre, men er en personlig beslutning. Efter 6 år på posten har jeg brug for en pause. Jeg tror faktisk også foreningen har glæde af at en anden kommer ind i stedet for mig. Sandt at sige har jeg ikke den nødvendige energi til at fortsætte og det er foreningen ikke tjent med i længden.

Jeg vil også gerne sige tak til alle dem jeg gennem årene har siddet i bestyrelse med.

IT-Politisk Forening har om noget give mig troen tilbage på demokratiet. Gennem IT-Pol har jeg set hvordan danske politikere faktisk lytter efter, hvis man har noget fornuftigt at sige og har gjort sit forarbejde ordenligt. Det er langtfra altid de gør som man siger, men det er jo nok også for meget at forlang. 🙂

Selvfølgelig er der stor forskel på politikere og deres åbenhed, men jeg er blevet meget overrasket over nemt det faktisk er at komme i kontakt til såvel folketingspolitikere som danske EU politikere.

Jeg tror på at IT-Politisk forening også i årende fremover vil være med til at skabe debat og deltage aktivt i udformningen af den politiske dagsorden i en stadig mere elektronisk verden. Der er helle ingen tvivl om at jeg også fremover vil være at finde i medlemsskaren i IT-Politisk Forening, selv om jeg ikke sidder i bestyrelsen.

Flere medier har historien om 6 betjente der ikke kan dømmes i en voldssag fra herlev fordi de dækker over hinanden. Man kan jo undre sig over at de tilsyneladende stadig er betjente. Det er for mig da åbenbart at ingen af disse betjente har moral og rygmarv nok til fortsat at stå for håndhævelsen af lov og orden i danmark.

Det er også den slags betjente som i stadig stigende grad for adgang til at overvåge den almindelige dansker unden nogen må kikke dem over skulderne. Men åbenbart mener politiledelsen at den slags er helt i orden og noget der skal fremmes i det danske politikorps. Jeg har i hvertfald ikke set et eneste eksempel på at man fra ledelsens side har taget afstand eller på anden måde vist at den slags ikke er tråd med holdeningen hos dansk politi.

Selv husker jeg tilbage i tiden andre artikler i medierne om betjente der dækker over hinanden til skade for de almindelige danskere. Jeg husker også ledende betjente der klager over at befolkningen ikke støtter dem nok i deres arbejde.  Hvor er grundlaget for at vi skal hjælpe politiet, når betjente tydeligt hjælper sig selv frem for befolkningen og politiledelsen tydeligt støtter denne form for kollegial sammenhold? At dække over kollegaers lovbrud burde være fyrings grund for en hver der er ansat til at håndhæve loven, uanset hvor de måtte sidde i hierarkiet.

tv2.dk – Betjente dækker over grov vold

dr.dk – radikale raser mod voldelige betjente

180 grader – Seks betjente dækker over hinanden i voldssag