Endelige fik TDC fjernet min gamle hjemmeside

Da jeg startede med at have internet i sin tid var det som kunde hos tdc. Det var tilbage i de gamle dage med opasia og hvad det ellers hed. Vi taler altså en gang i starten af 1980’erne eller deromkring. Dengang fik jeg sammen med mit abonnement også en e-mail og et område på deres server til hjemmeside hvilket jeg selvfølgelige skulle prøve. Det var jo også helt fint og det virkede upåklageligt. Sidste gang jeg rettede på siden var tilbage i 2001-2002 og kort tid efter afmeldte jeg så hjemmeside pladsen samtidig med at jeg skiftede til et andet TDC abonnement.

Den gang fik jeg besked på at de automatisk fjernede hjemmesider, når kontoen lukkede. Der ville måske gå 2-3 måneder, men det var helt normalt.

Jeg må indrømme at jeg ikke fik kontrolleret om det faktisk skete, hvilket det så senere viser sig ikke at være tilfældet. I de seneste år har en del mennesker så spurgt mig hvorfor jeg aldrig svarede på e-mail o.s.v., hvilket jeg ikke har kunnet forstå. Det er først i omkring den 4-5 februar 2009 jeg opdager at den gamle side stadig ligger hos TDC og nu starter en lang sej kamp for at få dem til at fjerne den.

Jeg vil ikke trætte jer med alle detaljerne, men bare sige at de bl.a. omhandler at det ikke var muligt at kontakte TDC uden at være kunde, da jeg endelig fandt en indgang skulle de bruge det telefon nr internet abonnementet var på i sin tid, at de ville have kontonummer (forståeligt) at de ville have login navn og adgangkode til ftp m.v. Ting som jeg jo for længst havde glemt og smidt ud.

Spørgsmålet var aldrig om jeg havde været kunde eller om det var min hjemmeside jeg forsøgte at fjerne. Nej problemet var at de hos TDC åbenbart ikke viste hvem der stod for driften af systemet…

Men nu endelig efter lidt over en måned og adskillige telefon samtaler, e-mails og o.s.v. er hjemmesiden så endelig nedlagt. Jeg må indrømme at jeg er meget overrasket over at det kan tage så lang tid at nedlægge en hjemmeside, hvor man ved at kontoen for længst er lukket og kunden ikke engang mere er kunde. Det burde ikke tage mange dag for ikke at sige timer at gøre det.

Moralen er selvfølgelig at hvis du har hemmeside med kontakt informationer på hos en udbyder, så husk at fjerne den selv før du nedlægger abbonnementet. Det kan altså være meget svært at få gjort efterfølgende og det er surt når folk tror man ikke vil svare dem, fordi de finder de gamle kontakt oplysninger, når de søger på dit navn i en søgemaskine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.