Vind og vejrhaner

Så var der igen nogen som gik i shit-storm fælden, denne gang var det så Thisted Bryghus som ikke kunne finde takterne.

De skulle nok have lyttet til Sebastians “Vind og Vejrhaner” hvor han beskriver det så poetisk:

Det’ ikke nemt at vide hvor
Det foregår i disse tider
Det’ ikke nemt at vide hvad
Man skal tro på – indtil videre

Thisted Bryghus forstod ikke at deres manglede holdning til deres produkter og deres kunder ville bringe dem i fedtefadet. De forstod ikke at deres “private labels” krævede at de faktisk havde en holdning og da det blev aktuelt handlede de i panik og blev dermed deres egen værste fjende.

Først med en besked om at de ønsker at være apolitiske men de gør det ganske klodset og lægger sig tydeligt til venstre side af det politiske spektrum i Danmark. Ikke kun let til venstre for midten med helt derude hvor kun de mest rabiate EL medlemmer kan bifalde deres politiske ståsted og de gør det ovenikøbet så klodset at de samtidig indirekte beskylder et parti i folketinget for at være racistiske og den direkte grund til at de nu fravælger deres “private labels”.

Det er umådeligt klodset i samme sætning at sige man er apolitisk og samtidig lægge sig politisk hvor langt hovedparten af dansker inklusiv folkevalgte fra partier på midten af dansk politik føler sig nødsaget til at sige fra, ikke kun for den politiske holdning man tager men også fra de udokumenteret beskyldninger om racisme mod et folketingsparti.

Nu kunne man have undskyldt for de udokumenteret beskyldninger og talt om dårlige formuleringer men man vælger at omgøre sin beslutning og igen modtage politiske partier under sine “private labels”.

Igen har Sebastian den smukkeste formulering i “Vind og Vejrhaner”:

Vendekåber vender sig endnu engang
Og synger med på sidste skrig
Fra vind og vejrhaner

Og her står Thisted Bryghus så nu, som vendekåber og holdningsløse. Hadet af værdikrigere på begge sider og med en måbende dansk befolkning bland dem der bekymre sig men om ikke har nogen fast holdning til sagen.

Vil jeg huske sagen om 6 måneder? Nej, det er ikke sandsynligt men jeg vil huske Thisted Bryghus som jeg husker SAS, Frankrig, Shell, Statoil, Domino Pizza og mange andre som nogen jeg går uden om uagtet jeg ikke mere kan huske årsagen.

Hvorfor ender Thisted Bryghus så på min liste over uønskede? Dels fordi de valgte hjerneløst at følge den grundløse propaganda om racisme. Jeg er så træt af den propaganda at jeg afskyr alle der deltager, men mere centralt fordi Thisted Bryghus ultimativt fremstår som holdningsløse og ubeslutsomme. Deres holdningsskifte har ingen bund og er alene endnu en panik handling. Igen siger Sebastian det bedst i “Vind og Vejrhaner”:

De meningsløse meninger
Og løse enders løsninger
Er hvad vi får
Fra vind og vejrhaner
Hør hvor højt de galer!

I sidste ende må spørgsmålet være, tager de beslutninger om deres øl på samme måde? Svaret blæser i vinden sammen med tiltroen til deres kvalitet.

Til Thisted Bryghus og andre i lignende situationer vil jeg give følgende råd til fremtidige shitstorme. Slå kold vand i blodet og find ud af om I faktisk har en holdning og i så fald hvad den holdning er. Undgå at tage shitstormens polarisering af spørgsmålet som jeres holdning uanset om I ender med at tilslutte jer grundholdningen bag shitstormen eller tage en anden holdning.

Thisted Bryghus gjorde en stor fejl fra starten af og det var at købe sig ind på shitstormens præmis om at NB var racistisk og et branding problem. Det er muligt at det er et aktuelt fakta men det skal man aldrig købe sig ind på som Thisted Bryghus gjorde.

Thisted Bryghus kunne have holdt sig neutrale og apolitiske, som man indikerede man ville være og nøjes med at tilslutte sig at partipolitik og Thisted Bryghus ikke var forenelig og man fremover ville holde sig fra at lave politiske “private brands”.

Værdikrigerne bag shitstormen ville så have set det som en sejer men alle andre ville have tilskrevet det en objektive beslutning om at holde sig apolitisk.

Problemet for værdikrigerne bag shitstormen var NB, men problemet for Thisted Bryghus var ikke NB men at Thisted Bryghus bleve politiseret. Thisted Bryghus “løste” det forkerte problem.

Ideelt set burde Thisted Bryghus allerede da man gik ind i “private brands” have taget stilling til hvad man gjorde med “problematiske” brands. Et foruddefineret etisk regelsæt ville have været til hjælp. Nu kommer Thisted Bryghus til at stå som dem der vælge på baggrund af penge frem for etik og det er aldrig populært uanset hvor man lander.

Problemerne er endnu ikke færdige for Thisted Bryghus. Deres fremtidig problem er at værdikrigere fra begge sider nu vil lede efter fodfejl i Thisted Bryghus’ “private brands” og udfordre Thisted Bryghus på dem. Thisted Bryghus er blevet et politisk mål ikke mindst fordi Thisted Bryghus har vist sig som vendekåber, holdningsløse og lette at skræmme. Samtidig vil et fremtidigt angreb på Thisted Bryghus automatisk ende på de landsdækkende medier, så værdikrigerne har gode grunde til at gå meget direkte mod Thisted Bryghus.

Kontantforbud: Maks 20.000 kr

Ja, det er en overskrift fra Ekstrabladet i dag. Som sådan ikke en artikel der er urimelig, da spørgsmålet om begrænsninger i vores måde at handle på altid er aktuelt, men hvor er argumenterne?

Banken læser med når jeg køber pornoblad
Sådan skriver Peter H til nationen! om det lovforslag, regeringen netop har fremsat om at sænke kontantforbuddet, så virksomheder højest må acceptere kontantbetalinger fra kunder på 20.000 kr.

Man må tage sig til hoved. Er det virkelig argumentet? Pornoblade til en kontantbegrænsning til 20.000 kroner? Med den inflation vi har i dag kommer det til at tage adskillige menneskers levetid før det kan blive et problem. Ok, han har så også et andet argument nemlig… kondomer! Ja, du læste korrekt kondomer. Det er hans to argumenter mod at sænke loftet fra 50.000 kr. til 20.000 kr. i kampen mod hvidvaskning.

Nu kunne man jo sige at Peter H bare er en tilfældig tosse, men det ser ud som om han udtaler sig på vegne af bevarkontanter.dk. Jeg håber virkelig for dem at de har bedre argumenter for deres sag.

Det sidste “argument” den gode Peter H kommer med er så svindelsager og hvordan de ikke er sket med kontanter. Et rigtigt dårligt argument, da de svindelsager han henviser til ikke drejer sig om hvidvaskning og samtidig faktisk bedre kan afdækkes netop fordi man kan følge de elektroniske sport i sagerne. Om noget er det da et argument for en endnu lavere grænse.

Personlig har jeg ikke haft mere end et par tusinde liggende kontant inden for de seneste 15 år, så jeg har på den baggrund ingen faktuel grund til at være meget imod en lavere grænse.

Men når det er sagt, så har Peter H sådan set ret i en ting som artiklen slet ikke berører. Det er urimeligt at banken og kreditkort udstederen kan se hvor man handler. Man burde arbejde på at gøre den slags oplysninger utilgængelige for andre end de to parter i en handel. Brugen af kontant-/kreditkort burde i langt højre grad være mere som at handle med kontanter end det er tilfældet i dag. Men det er en debat for en anden gang.

Blev hun krænket?

I de forløbende dage har man kunne læse om hvordan Sofie Linde efter sigende skulle være blevet krænket for gud ved hvor lang tid siden. Der er bare den detalje at hun faktisk ikke rigtig vil fortælle hvem det var der skulle have gjort det.

Der er to meget gode grunde til at stille spørgsmål til rigtigheden i hende udtalelser. For det første gør hun det i det mest offentlige forum hun kunne finde med baggrund i Comedy og samtidig med at hun annoncerer at hun er gravid. Hvorfor vælge netop den kombination når historien intet har med hendes graviditet at gøre? Det må rejse tvivlen om det bare var en gimmick der gik for langt.

For det andet er det jo ganske påfaldende at hun samtidig indrømmer at der er en politisk agenda bag “afsløringen” nemlig at hun mener metoo bevægelsen er gledet for meget i baggrunden. Det er mistænkeligt at hun på den baggrund nægter at fortælle hvem det måtte være men i stedet mistænkeliggøre alle mandlige chefer hos hendes tidligere arbejdsgiver og hendes nuværende arbejdsgivers største rival på medie marked i Danmark. Var tanken at hun kunne hæve fokus på metoo og at hendes fortællinge så gled under medie radaren med annonceringen af hendes graviditet?

Tilsammen tegner det et billede af et politisk religiøs korstog for metoo uden hold i virkeligheden og det er skadeligt på så mange planer ikke mindst for dem der virkelig bliver krænket og afpresset.

Men det værste kommer måske senere, for hvis det er en gimmick der er gået galt kan man frygte at hun senere vil føle sig presset til at navngive en chef i DR som krænker. Det er jo noget vi ser omkring påståede voldtægter, hvor en nødløgn om voldtægt pludselig medfører at uskyldige bliver anklaget når løgnen begynder at blive undersøgt som en voldtægtssag. Det er desværre sjældent disse sager når mediernes interesse men der er dog enkelte som når medierne.

https://www.berlingske.dk/samfund/kvinde-doemt-for-at-lyve-om-voldtaegt

https://www.dr.dk/ligetil/indland/doemt-til-behandling-lyve-om-voldtaegt

https://www.tvmidtvest.dk/skive/19-arig-anmeldte-en-voldtaegt-der-aldrig-var-sket

Under alle omstændigheder er det jo mærkeligt at hun tydeligvis har tænkt denne “afsløring” igennem inden hun gik på scenen og så vælger at mistænkeliggøre så mange mænd fremfor at udpeget “gerningsmanden”. Igen må man spørge, er det et politisk korstog for metoo? Det ligger jo i forlængelse af meget at det vi har set fra bevægelsen. Anklag alle mænd, så ingen af dem kan deltage i en ærlig debat om fakta. Bevægelsen har jo direkte et slogan om at man skal tro på kvinder og dermed underforstået ikke tro på mænd.

En påstand som i sig selv er ganske uhyrlig. I lovgivningen har det i mange år været sådan at man som udgangspunkt tror på den anklagede og forsøger at bevise anklagens rigtighed. Det har i langt over 100 år været sådan vores retssystem har virket. Uskyldig til bevist skyldig har været den røde tråd. Men når det kommer til kvinders anklager vil metoo have den bevisbyrde vendt om og det lykkes desværre i mange tilfælde.

Kan man så tro på Sofie Linde’s historie? Objektivt må man sige at der ikke er nok detaljer til at tro på den i den sammenhæng den er bragt. Hun har for meget at vinde og det at hun vælger en så offentligt forum og er for uklar på detaljerne taler i den grad for at det er et gimmick. Det ligner for meget så mange andre politiske historier som bruges til at styrke politiske holdninger og styre debatten. Bare tænk på fattig-Carina, Dovne-Robert og andre.

Faktisk havde Kommunikations Forum en artikel i den anledning tilbage i 2016, som alle bør læse i lyset af BLM, metoo og andre bevægelser. https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Kontanthjaelpsloftet-som-offerkommunikation

BT Covid-19 dækning

https://www.bt.dk/samfund/laege-vibeke-manniche-jeg-havde-ret-omkring-coronahysteriet

I dag kan man så igen i et dansk medie læse en artikel som aldrig burde være bragt.

BT bringer ovenstående artikel af Karoline Lerche Nielsen uden at kvalificere dens åbenlyse mangler, så her er en stor mangel i artiklen. DEN BYGGER PÅ EN FEJLSLUTNING!

Sagen er den at Vibeke Manniche på ingen måde realistisk kan komme med eller påvise rigtigheden af hendes konklusion. Denne form for fejlslutning går under betegnelsen Texas sharp shooter falacy.

For dem der ikke måtte være bekendt med udtrykket er den korte forklaring her. Texas sharp shooter betyder at man skyder først og derefter tegner målskiven med skuddet i centrum og udråber sig selv som exceptionel skytte.

Og det er netop hvad Vibeke Manniche gør i artiklen. Hun kan ikke vide hvordan udvikling ville være gået hvis man havde fulgt hendes “anbefalinger”, for den udvikling vi ser i dag skyldes jo en helt anderledes tilgang.

»Vi kom aldrig tilnærmelsesvis tæt på det skrækscenarie, som regeringen fremsatte. De var styret af frygt,« siger Vibeke Manniche.

Det kan hun som sådan have ret i, men når vi aldrig kom i nærheden af skrækscenariet er den eneste påviselig årsag jo at man netop lukkede landet ned. Når man ser mod andre steder hvor der ikke blev lukket er situationen jo en helt anden.

Landet blev lukket ned på baggrund af frygten for, at sundhedsvæsenet skulle bryde sammen. Det holdt ikke stik. Vi har ikke været i nærheden af noget, der skulle nedbryde vores sundhedsvæsen. Vi kunne have gjort rigtigt meget for at holde udbruddet nede uden at lukke landet ned.

Igen vælger Vibeke Manniche sine mål efter skuddet er skudt og ser bort fra alt der ikke passer i hendes fortælling. Som læge burde hun være bedre uddannet i kritisk rapportering og videnskabelige metoder.

Direkte spurgt om hvordan de kunne gå så galt i andre lande svare hun

»Det kan der være rigtig mange gode grunde til. Jeg har holdt mig til at vurdere de forhold, jeg har forstand på. Nemlig den danske situation og taget udgangspunkt i tallenes udvikling, den forventede sæsonvariation og den videnskabelige dokumentation.«

Og her burde Karoline Lerche Nielsen så være trådt i karakter som journalist frem for “mikrofonholder” Det er tydelig at Vibeke Manniche ikke udtaler sig fra et lægefagligt hensyn men ud fra en personlig holdning som intet har med videnskab eller lægefaglig vurdering at gøre. Holdningen er ikke bygge på videnskabelig dokumentation, for man kan ikke frit vælge sin dokumentation i videnskaben uden at redegøre for hvorfor den ikke tages med.

Dette er en anden velkendt fejlslutning kaldet Cherry picking fallacy, hvor man udvælger netop de fakta der understøtter ens tese og ser bort fra dem der peger på noget andet. Her ser Vibeke Manniche åbenlyst bort fra de Italienske fakta alene fordi de ikke passer med hendes historie.

Den slags er journalister uddannet til at finde. Det er første års lærdom for journalist studerende og det er ikke journalister eller redaktører værdigt at lade så grelle ting glide igennem. Hvad skal man med en vagthund, når den ikke gør ved indbrud?

SF og Kagerne

Det er vist ikke nogen hemmelighed at SF igen førte en politik som endte med at gå i kage for dem. Denne gang helt bogstavligt.

Man må grine af at SF som for kort tid siden var så forarget over at Inger Støjberg fejerede en politiks sejre nr. 50, hvor udenlandske Imamer fik pligt til at få undervisning i dansk lov inden de kunne forkynde i Danmark, med kage. En sejer som jo ikke var hendes alene men vedtagelsen af et lovforslag som et flertal i folketinget havde stemt igennem.

I denne uge fejrede SF og mere specifikt formanden Pia Olsen Dyhr så “sejren” over Uber med en tilsvarende kage. En sejer over et firma SF har betegnet som snylter og tyv.

Læs resten

Opfølgning på Windows 10

I Januar 2016 skrev jeg om MS Windows 10 og hvordan jeg oplevede den manglede det sidste for at være rigtig klar.

Det tog lidt længere tid end jeg havde forventet, men i dag vil jeg sige problemerne er løst. Windows 10 fungerer nu på de maskiner jeg har den installeret på uden væsentlige udfordringer.

Jeg bliver aldrig den store tilhænger af Windows men Windows 10 er faktisk den bedste version jeg endnu har haft kørende. Jeg foretrækker til en hver tid Linux i forskellige afskygninger undtagen til spil, men Microsoft er faktisk kommet et stykke frem med Windows 10.

Endnu en misforstået ydelse.

Jannik Poulsen kører taxa i og omkring Roskilde. Han oplever hver uge, hvordan folk misbruger taxa-ordning til biografture og restaurantbesøg.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-04-15-taxachauffoer-koerer-folk-i-biografen-paa-kommunens-regning

Der er bare den krølle på historien at det netop er det ordningen er lavet til. Den skal være med til at sikre at handikappede kan deltage i det sociale liv i samfundet.

“Flextrafik omfatter kun kørsel til fritidsformål som eksempelvis besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Kørsel til behandling eller terapi hos eksempelvis lægen, hospitalet, fysioterapeuten eller tandlægen udføres ikke af Flextrafik.”

http://hjaelpemidler.roskilde.dk/moviaflextrafik.asp

Læs resten

Oplevelser med MS Windows 10

I December 2015 tog jeg springet til Windows 10. Min overgang fra Windows 7 til Windows 10 har langt fra været let og problemfri. I øjeblikket overvejer jeg alvorligt om jeg ikke går tilbage til Windows 7 for at undgå de problemer jeg oplever. Her er nogle af dem i punktform:

  • Nvidia drivere er ikke stabile. Skiftende opløsninger tilgængelige
  • Egde tager kontrol med .htm og html filer selv om jeg har sat Firefox som default browser. Jeg har prøvet med binding på program niveau og på filniveau. Det holder ikke mere end 2-3 timer eller til næste genstart. Dette er opstået efter en Windows opdatering imellem jul og nytår.
  • Som med Edge er det med mp4 o.a. at Film & TV programmet tager kontrol.
  • Forsøger jeg at arbejde med filer i et bibliotek hvortil der f.eks. Downloades til opdaterer visningen så hurtigt at man ikke kan arbejde med filerne. Løsningen er at oprette et underbibliotek og så flytte filerne ind der og arbejde på dem og når man er færdig så flytte dem tilbage til hovedbiblioteket.
  • Efter opdatering til Windows 10 fejler Internet sider og skal så genindlæses med F5. Om det er et Windows 10 problem eller om jeg samtidig har fået et problem med min Internetforbindelse er pt. Uklart. Det virker dog lidt søgt at der netop samtidig med skiftet til Windows 10 skulle opstå problemer med min Internet forbindelse.
  • Desktoppen hænger 20-30 sek. med jævne mellemrum.

Der største problem er at Microsoft ikke er på nettet med løsninger på de problemer folk skriver til dem. Det er en problemstilling der altid har været med Microsoft. Man er som bruger henvist til tredjeparts fora som endnu ikke er på plads med Windows 10 løsninger.

Det gør at Windows 10 endnu ikke er rigtig klar til almindelige brugere og der efter min vurdering vil gå i hvert fald  6-7 måneder før alle drivere er endeligt på plads og de mest almindelige fejl har løsninger gennem opdateringer, på nettet eller workarounds man kan bruge.

Ekstraordinært afdelingsmøde

Så fik vi det tåbelige ekstraordinære afdelingsmøde i beboerforeningen. 2 timers fnidder fnadder om nogle engangsbeløb på sammenlagt ca 10.000,- kr. Det skal så lige sætte i forhold til at afdelingen har et samlet budget på ca. 22 mill. kr. per år.

Alene vores aktivitetsbudget, altså de penge der er afsat til aktiviteter for beboerne er på ca. 100.000,- om året.

Alligevel sidder der altså en lille gruppe på måske 8-10 beboere af en beboermasse på ca. 260 lejemål som mener det er meget forkert at bestyrelsen har brugt 1.500 kr. til en dyrlæge regning, samtidig med at de fremhæver hvor meget dyrevenner de selv er.

Den slag dobbeltmoral kan jeg bare ikke klare. For mig viser det med alt tydelighed at beboerdemokratiet har fejlet. At tro man kan overlade de socialt dårligt stillede større beslutninger må siges at være særdeles optimistisk. Mange af dem kan ikke engang klare deres eget budget og da slet ikke et million budget, med regler og vedtægter for hvordan de skal bruges.

Der er en himmelråbende mangle hos disse beboere og de burde aldrig sættes i en situation hvor de skal deltage i den slags beslutninger.

Så længe politikerne fastholder at de skal deltage på lige fod med de ressource stærke beboere kommer almennyttige boliger aldrig til at stå højt på rangstigen. Det er simpelthen ikke menneskeligt muligt at fastholde ressource stærke i et beboerdemokrati, når de bliver udsat for den slags.

Almen bolig og demokrati

Da politikerne i sin tid lavede loven om almennyttig boligbyggeri blev en af grundstenene et beboerdrevet demokrati. Jeg har de seneste 10+ år levet i en sådan bebyggelse og må konstatere at det ikke er uden udfordringer.

Jeg bor i bebyggelsen Knolden under Boligselskabet Sjælland. Gennem årene har jeg oplevet flere demokratiske mangler, som groft kan inddeles i to hovedkategorier. Den første kategori er boligselskabet. Da man politisk lavede loven gik man ikke langt nok med at sikre demokratiet mod et emsigt boligselskab. Der mangler simpelthen nogle tidsrammer for hvornår et demokratisk vedtaget projekt skal foreligge til økonomisk godkendelse. Den anden er manglende demokratisk forståelse blandt beboerne og det er faktisk langt værre, for dels øger det problemet omkring boligselskaberne og deres magtposition og dels medfører det en ugunstig måde at gennemføre beboerdemokratiet på i en sådan grad at man må spørge sig selv om det overhoved var klogt at indbygge demokrati i boligformen.

Læs resten