Valgdag

Ja så kom dagen hvor valget skulle stå. Jeg fastholdte mit udgangspunkt og droppede dem der havde lagt reklamer i min postkasse. Jeg har været oppe og stemme og det blev en stemme på Dansk Folkeparti.

Det er ikke fordi jeg er specielt enig med DF, men det var for mig et valg mellem pest, kolera og DF og så valgte jeg altså DF.

DF’s Morten Messerschmidt har nogle for mig væsentlige punkter på IT-området. Det er bare synd at de så tit bliver overtrumfet i lokumsaftaler omkring finansministeriet, men sådan er politik jo. DF står stærkes på ældre og sygehus pleje og det vil de selvfølgelig godt sælge andre områder for at få gennemført. I det midste stemte de mod Infosoc og softwarepatenter. De sprang i målet på åbne standarder og fulgte Venstre og konservative. Sådan er det nu engang.

Hvorfor så ikke stemme på Enhedsliste eller SF hvis det man er mod softwarepatenter, infosoc og for åbne standarder? Det ville jeg også have overvejde, hvis ikke det havde været for deres reklamer og den økonomiske og indvandre politik de står for. Jeg finder generelt venstrefløjens indvandrings og økonomiske politik naiv og ude af trit med virkeligheden. Jeg er heller ikke enig med højrefløjen, men dog mere end med venstrefløjen. Specielt finder jeg indvandrings politikken for unuanceret hos alle partierne, men det kan være at jeg skriver mere om det en anden dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.