I December 2015 tog jeg springet til Windows 10. Min overgang fra Windows 7 til Windows 10 har langt fra været let og problemfri. I øjeblikket overvejer jeg alvorligt om jeg ikke går tilbage til Windows 7 for at undgå de problemer jeg oplever. Her er nogle af dem i punktform:
- Nvidia drivere er ikke stabile. Skiftende opløsninger tilgængelige
- Egde tager kontrol med .htm og html filer selv om jeg har sat Firefox som default browser. Jeg har prøvet med binding på program niveau og på filniveau. Det holder ikke mere end 2-3 timer eller til næste genstart. Dette er opstået efter en Windows opdatering imellem jul og nytår.
- Som med Edge er det med mp4 o.a. at Film & TV programmet tager kontrol.
- Forsøger jeg at arbejde med filer i et bibliotek hvortil der f.eks. Downloades til opdaterer visningen så hurtigt at man ikke kan arbejde med filerne. Løsningen er at oprette et underbibliotek og så flytte filerne ind der og arbejde på dem og når man er færdig så flytte dem tilbage til hovedbiblioteket.
- Efter opdatering til Windows 10 fejler Internet sider og skal så genindlæses med F5. Om det er et Windows 10 problem eller om jeg samtidig har fået et problem med min Internetforbindelse er pt. Uklart. Det virker dog lidt søgt at der netop samtidig med skiftet til Windows 10 skulle opstå problemer med min Internet forbindelse.
- Desktoppen hænger 20-30 sek. med jævne mellemrum.
Der største problem er at Microsoft ikke er på nettet med løsninger på de problemer folk skriver til dem. Det er en problemstilling der altid har været med Microsoft. Man er som bruger henvist til tredjeparts fora som endnu ikke er på plads med Windows 10 løsninger.
Det gør at Windows 10 endnu ikke er rigtig klar til almindelige brugere og der efter min vurdering vil gå i hvert fald 6-7 måneder før alle drivere er endeligt på plads og de mest almindelige fejl har løsninger gennem opdateringer, på nettet eller workarounds man kan bruge.