I dag blev så dagen, hvor en begravelse og et lig blev del af den politiske scene i Danmark som vi kender det fra tv-aviserne fra mellemøsten og andre steder.  25-årige Mustafa Shakir Hsownay blev den, så vidt jeg husker, første hvis kiste blev en del af en politisk manifestation i forbindelse med sin begravelse.

Ligtog er ikke ukendt i Danmark. Det har i mange år være kutyme i Danmark at følge den afdøde en del af den sidste rejse. Set fra den vinkel er der ikke noget galt i hændelsen. Jeg finder det upassende at medbringe et lig til en demonstration. Det er ikke værdigt for den afdøde og en usmagelig sammenblanding af politik og en offer rolle fra de pårørendes side.

Det skuer fælt hos mig, når politik følges op med en så tydelig “Se på os! Se hvor vi lider! Se vores store sorg”, for det følges på et eller andet tidspunk op med et krav om hævn og hvis ikke det stoppe følger blod hævn og generationers mord på modpartens familie medlemmer.

Den form for adfærd kan vi læse om i f.eks. de Islandske sagaer og der findes sikkert også ikke nær så kendte fortællinger fra samme tid i det øvrige norden. Spørgsmålet er om vi ønsker den slags tilbage? Vil vi tilbage til et samfund, hvor rets samfundet erstattes af et samfund baseret på lovlig hævn? Hvor ofret eller ofrets familie skal bestemme straffen og hvor sønnen skal bøde for faderes synd?

På længere sigt ser jeg at dette kun bliver endnu en sten i muren mellem “dem” og “os”. Nogen burde nok have talt familien fra at gennemføre den demostration, for den gav da kun endnu en anstødssten imellem kultuerne.

Min holdning er at vi selvfølgelig skal fastholde retssamfundet, hvor alle danske borgere behandles ens for loven og hvor dommerne udstikker dommene så upartisk som muligt. Domme som baserer sig alene på dansk lovgivning uden skelen til politik, religion eller penge.