Skattestoppet har medført at regeringen tænker nye finansierings muligheder ind i deres måde at drive landet på. Et eksempel er finanseringen af overvågnings loven. Regeringen lader simpelthen omkostningen ligge hos private virksomheder og tvinger på den måde dem til at hæve priserne og med et slag har man fået finansieret sin samfunds opgave uden at hæve skatten og uden at tage ansvar for befolkningens retssikkerhed.

Før regeringen indført skattestoppet ville man have ladet efterretningstjenesterne samle og opbevare alle oplysninger til brug for overvågning af befolkningen. Man ville også have måtte sørge for at disse oplysninger ikke blev brugt ulovligt og drage omsorg for at de blev slettet rettidigt. Alt denne indsamling, opbevaring, sikring af data o.s.v. er dyrt og bliver derfor også politisk en stor post. Er det rimeligt at x% af skatten går til overvågning af befolkningen?

Nu til dags slipper regeringen for den bekymring omkring omkostningen. For det første er betales det ikke mere over skatten og alle problemer der opstår omkring sikkerhed kan man bare henvise til den enkelte tele udbyder. Desværre kan vi ikke se hvad overvågningen koster, da teleudbyderne ikke specificerer det på regningen (i hvertfald ikke min), men det er værd at huske de kommende år når det viser sig at vores internet omkostninger og andre omkostninger er væsentligt større end de lande vi ellers sammenligner os med. En af grundene er måske at regeringen har pålagt leverandørene at afholde udgifter som burde på falde staten og dermed skatten.

Så ja, vi har fået et skattestop men tro ikke et øjeblik at det betyder at staten ikke hæver vores omkostningsniveau og husk også at en anden omkostning er vores retssikkerhed og vores mulighed for at se hvad der sker med vores personlige oplysninger.