Almen bolig og demokrati

Da politikerne i sin tid lavede loven om almennyttig boligbyggeri blev en af grundstenene et beboerdrevet demokrati. Jeg har de seneste 10+ år levet i en sådan bebyggelse og må konstatere at det ikke er uden udfordringer.

Jeg bor i bebyggelsen Knolden under Boligselskabet Sjælland. Gennem årene har jeg oplevet flere demokratiske mangler, som groft kan inddeles i to hovedkategorier. Den første kategori er boligselskabet. Da man politisk lavede loven gik man ikke langt nok med at sikre demokratiet mod et emsigt boligselskab. Der mangler simpelthen nogle tidsrammer for hvornår et demokratisk vedtaget projekt skal foreligge til økonomisk godkendelse. Den anden er manglende demokratisk forståelse blandt beboerne og det er faktisk langt værre, for dels øger det problemet omkring boligselskaberne og deres magtposition og dels medfører det en ugunstig måde at gennemføre beboerdemokratiet på i en sådan grad at man må spørge sig selv om det overhoved var klogt at indbygge demokrati i boligformen.

Læs resten

ComputerCity dårligt valg

Som jeg skrev i går er jeg mildest talt ikke tilfreds med den behandling jeg har fået hos ComputerCity. Det er ganske horribelt at behandle sine kunder sådan og jeg synes det værste er at der faktisk ikke burde være en modsætning.

Den Ass. butikschef (står på hans navneskilt) kunne simpelthen have hørt på hvad mit problem var og taget kontakt til deres værksted for så havde vi sikkert fundet en løsning i alt fredsommelighed. Jeg sidder selv dagligt med reparationer af IT udstyr og ved hvordan man kan få en forkert opfattelse af en fejl og den derfor ikke fremtræder under de tests man laver.

Læs resten

Dårlige oplevelse med reklamation

For første gang i min tid som kunde hos ComputerCity har jeg haft brug for deres reklamations service og jeg må desværre konstatere at den stinker ud over alle grænser.

Det startede sådan set godt nok, men afslutningen på sagen stå meget tilbage af ønske. Jeg købet en printer i December 2014. I Marts 2015 konstaterer jeg en fejl på printeren og indlevere den til reparation med en fuldstændig beskrivelse af fejlen og de tiltag jeg har gjort for at konstaterer det faktisk er en fejl og spørger i den forbindelse om der er andet jeg kan teste. Det får jeg at vide der ikke er. Da den kommer tilbage har værkstedet skiftet nogle dele men efter test konstaterer jeg den stadig har den samme fejl og jeg indlevere den selvfølgelig igen.

Nu kommer den så tilbage med besked fra værkstedet at der ingen fejl er og jeg skal betale for test af systemet. Jeg rejser problemstillingen overfor medarbejderen om at det er den samme fejl og da han ikke kan tage beslutning på området tilkalder han den ass. butikschef (stå der på hans navneskilt) og hans først ord til mig er stor set at jeg jo har skrevet under på at jeg vil betale.

Jeg prøver nu at forlægge ham at der må være en fejl i den måde værkstedet har opfatte fejlen på i den anden omgang, men han vil overhoved ikke hører på noget og fortsætter med at jeg har underskrevet o.s.v. krydret nu med anklage om at jeg ikke taler ordenligt til medarbejderne og så kører vi ud af den tangent.

Lad os bare konstaterer at han efter min opfattelse ikke på nogen måde var løsningsorienteret, men kun fokuseret på de penge han mente jeg skulle betale og i øvrigt ikke ønskede at tale om sagen.

Da det stod ham klart at jeg ikke under nogen omstændigheder ville betale udleveret han i sidste ende printeren med besked om at så måtte jeg tage den gennem forbrugerklagenævnet.

Enden på det hele er at jeg stadig står med en printer der fejler og en grim smag i munden for den behandling jeg har fået hos ComputerCity Roskilde.

I sidste ende tror jeg at jeg vælger at tage tabet og smide printeren ud, for jeg magter ikke at starte hele klageapparatet med det tilhørende tab af tid.

Det er sikkert sidste gang jeg handler hos ComputerCity efter denne behandling, føj for en stinker. 🙁

CloneZilla Hack – spørg ikke om sprog og tastatur

På arbejde bruger jeg CloneZilla Live til at genetablere nogle Windows maskiner. I den forbindelse var jeg træt af hver gang at sætte sprog og tastatur op.

Løsningen for mig var at går ind under biblioteket /syslinux og redigere direkte i filen syslinux.cfg

Rettelserne var under de relevante punkter at indsætte

  • locales=en_US.UTF-8
  • keyboard-layouts=dk

for henholdsvis engelsk sprog og dansk tastatur layout.

Bemærk at det formentligt ikke er den officielle måde at gøre det på og derfor ikke nødvendigvis virker i andre sammenhæng.

Jeg brugte Linux til at rette i filen. Hvis du benytter Windows, så vær opmærksom på at skrive filen tilbage i Linux/Unix utf-8 format og ikke i Windows format. Hvis du skriver i Windows format er det ikke sikkert det virker efterfølgende.

Mit Parti

En samling meninger baseret på hændelser i det politiske landskab. Jeg vil prøve at få lagt en linje i de meninger jeg overordnet har. Dels som hjælp til at vælge parti til det kommende folketingsvalg, men også mere generelt.

Jeg er løbende enig med forskellige partier inden for forskellige områder. Det kan være Enhedsliste, Venstre, Dansk Folkepart eller andre. Hvis jeg skulle gå ind i politik ville det altså ikke være som medlem af et af de eksisterende partier, men mit eget. Der af overskriften.

Hvis du er enige eller uenig i mine holdninger, så kommenter gerne, men jeg ser helst velbegrundede kommentarer. Velbegrundet er ikke en eller anden tilfældig statistik eller meningsmåling. I hovedreglen giver jeg ikke meget for statistik fordi folk typisk ikke er i stand til at læse dem rigtigt og statistikkerne typisk er bestilt arbejde med en klar præference indbygget. Så hvis du bruger statistik eller meningsmålinger i dine kommentarer, så forvent et skulle stå på mål for hvordan de er fremkommet og hvem der har bestilt dem.

Je suis Charlie

Det feje og umenneskelige angreb var ikke kun et angreb på ytringsfriheden og demokratiet. Vi må aldrig glemme at det først og fremmest var et angreb på mennesker. Mennesker med familier, venner og bekendte.

Det var et angreb på de mennesker som vælger at benytte sig at ytringsfriheden og demokratiet. Det var et angreb på os alle som vil demokrati, debat og ytringsfrihed.

Dette var en terrorhandling udført af små uslinge uden menneskelighed. Udført for at knægte vores ret til selv at bestemme over vores liv og med det ene mål at bringe os alle under diktaturets åg.

Dette er vores tids nazister og medløbere og vores tids verdenskrig. Der er ingen fredelige sameksistens med disse uslinge og det er på tide vi jager dem i alle afkroge og udstiller dem og deres medløbere som de svinske barbare de er.

Det må aldrig blive en krig mod alle muslimer, men det skal være en krig om alle der ikke vil ytringsfrihed og demokrati uanset hvilken politisk eller religiøs overbevisning de måtte have.

Dette er en kamp for retten til at være et dumt svin i tegning, billeder og ord, men aldrig i handling. For ytringsfrihed er kun noget værd hvis alle har rettigheden til at ytre sig og demokratiet virke kun hvis der er ytringsfrihed. En begrænsning i ytringsfriheden er en begrænsning i demokratiet.

Ofrene for denne afskyelige handling skal hædres for deres uselviske brug af ytringsfrihed og deres støtte til demokratiet. De skal hædre ikke som soldater i en krig, men som de mennesker de var med deres tanker, drømme og talenter. Mennesker som udfordrede vanetænkningen og doktriner. Mennesker der med bl.a. humor og satire viste at vi alle med menneskeligheden i behold kan udvikle os og være med til at skabe en bedre og friere verden. De var mennesker der alle arbejde med og støttede ytringsfrihed og demokrati. Fra tegner til betjent var de alle aktive støtter af den vestlige demokratiform og de blev alle ofre for snævertsynet, uvidende og småtbegavede uslinge med en religiøs bog i hånden, som de ikke engang kan læse rigtigt.

Je suis Charlie – hvil i fred.

SSLUG Sandkassen får egen hjemmeside

Det er vist ikke nogen hemmelighed at SSLUG i et stykke tid (ca. siden 7. maj 2013) har haft problemer med stabiliteten på deres systemer. Set i lyset af at der vist ikke en nogen løsningen lige på trapperne har Sandkassen i Roskilde valgt selv at sætte en hjemmeside op.

Det sker på domænet sslugroskilde.dk hvor vi snart får sat systemet op.

Dette skal ikke ses som et udtryk for udbrud fra SSLUG, men kun en erkendelse af teknikken ikke er så stabil lige nu. Det løser så samtidig et ønske om at have mere direkte adgang til at skrive på hjemmesiden. Vi har valgt domæne navnet så der ingen tvivl kan være om at vi stadig er den del af forening SSLUG og ikke en forening for os selv.

 

Udgivet i IT

Kubuntu 13.10 update gennemføres ikke.

Jeg har lige oplevet at min muon update ikke ville opdatere mine pakker. Jeg løste det på følgende måde:

Gå i et terminal vindue og skriv sudo apt-get update <enter>

Her efter skriv sudo apt-get -f upgrade <enter>

Herefter var problemet løst for mig.

Det ser ud til at det er et problem med forskellige versioner (2.1.3-0ubuntu0.1 og  2.1.3-0ubuntu0.2) og det løses på ovenstående måde.

Quick and dirty automount cifs.

Jeg har et par Linux maskiner som jeg bruger op mod en NAS boks. Jeg har aldrig fået en tilfredsstillende mount sat op så de automatisk tilgår NAS share ved opstart.

Nu har jeg lavet en nem og hurtig løsning. Men den er på ingen måde sikkerhedsmæssig i orden. Så hvis du benytter den er du meget åben for angreb. Jeg bruger den kun på mit lukkede LAN hjemme og ville aldrig bruge den i et åbent landskab.

Med denne advarsel lad os se på løsningen.

Start med at lave et script med de nødvendige mounts i.

mount -t cifs //10.0.0.98/fil01 /home/kurt/q412/fil01 -o iocharset=utf8,user=<dit brugernavn på nas boksen>,password=<din adgangskode på nas boksen>,file_mode=0777,dir_mode=0777,

Bemærk: her at du skriver din adgangskode til NAS boksen i klar tekst i en fil. Stort no no! Du kan afhjælpe det lidt ved at kun give ejer adgang til at læse og udføre scriptet, men det er langt fra ideelt.

Jeg benytter Kubuntu med KDE og her skal man ind under .kde/Autostart og placere et script som så kalder scriptet med dine mounts i.

Scriptet i Autostart skal have endelsen .sh.

I scriptet skriver du så:

echo <din root adgangskode på maskinen> | sudo -S <dit script>

Bemærk: igen er det et sikkerhedsproblem at din root adgangskode står i klar tekst i en fil.

Dette virker for mig. Når jeg laver dette hack er det fordi jeg sidder på et netværk for mig selv og derfor kan være lidt mere lemfældig med sikkerheden, uden det får den store betydning. Det betyder ikke at jeg vil opfordre andre til at gøre det samme i alle tilfælde. Det er en risikovurdering man må tage i hvert enkelt tilfælde.

Udgivet i IT

Sarkoidose – en sygdom ikke en identitet!

Jeg havde ellers bestemt at det ikke var noget jeg ville skrive om, men efter den årlige tur rundt på nettet for at se om der er noget nyt i behandling o.s.v. synes jeg der er så mange der skriver som om deres sygdom er deres identitet.

Når jeg skriver den årlige er det fordi jeg har besluttet mig til at min fokus ikke skal være centeret om sygdommen mere en højest nødvendigt. Så jeg har valgt en gang om året at søge på Internettet for at se om der er kommet nogen ny viden om sygdommen.

Min opfattelse er at det er noget jeg lever med hver dag, men det er ikke og skal forhåbentligt aldrig blive min identitet. Søger du nogen at have ondt af så er det ikke mig.

Søger du information om Sarkoidose er her et par link:

Sarkoidose – sundhed.dk
Fokus på Sarkoidose

Sarkoidose netværker i danmark
Sarkoidosenetværket

En anden Sarkoidose patients blog
Sarkoidose – Sygdom, hverdag og alt det andet.

Hvis du vil læse om min udgave af sygdomme kan du læse videre her. Læs resten