Så har jeg fået købt mig en motorcykle. Ja det er godnok ikke en ny MC, men derimod en Suzuki GS 500 E fra 1999.
Det er ikke nogen prangende maskine, men en god stabil begynder maskine, med nok kræfter til at flytte sig men ikke så mange at man bliver for overmodig. Det er også en maskine som det er til at betale forsikring og vægtafgift på. Jeg har valgt kun at have lovpligtig forsikring på den, så forsikring og vægtafgift kommer til at så mig i omkring 1700 kr/år.
Regnestykket for købet ser sådan her ud:
Motorcykle 32.000 kr.
Tøj + hjelm: 9.500 kr.
Forsikring + vægt af gift 1.700 kr.
Billed viser motorcyklen som den står inden jeg er begyndt at ødelægge den for alvor. 🙂
Beslutningen om at købe motorcykel tog jeg faktisk allerede sidste sommer/efterår, hvor jeg som sædvanligt gik og sukkede efter at komme ud at køre igen. Det har været et årligt tilbagevende ønske hver forår og sommer, siden jeg væltede med min sidste motorcykel. Der har bare hele tiden kommet noget i vejen, men nu skulle det være. Det var bare så sent på året at det ikke gav nogen mening at gå ud og købe motorcykel på det tidspunkt. Jeg begynder derfor i december/januar at se på brugte og nye motorcykler for at finde ud af hvad jeg så vil starte med.
Der er flere ting der gør sig gældende. Først og fremmest er det mange år siden jeg har kørt sidst og samtidig har jeg problemer med mine led og lunger på grund af sarkoidose. Der er altså en vis risiko for at jeg ikke kan kører selv om jeg gerne vil. Det skal altså være en maskine der ikke koster en bondegård og samtidig er til at sælge igen, hvis det viser sig at jeg faktisk ikke kan køre selv om jeg gerne vil. Samtidig kan det jo være at jeg slet ikke har lyst til at kører motorcykel når det kommer til stykket.
Det er altså ikke lige udsigt til at købe en fabriksny motorcykel, da det økonomiske tab ved efterfølgende salg vil være for stort. Dermed går jagten ind på at finde den “rigtige” brugte model. Efter at have fulgt markedet på dba og andre online brugtsalgs steder og konsultation med min morbror, som gennem 16 år havde motorcykel forretning og værksted, falder valget på Suzuki GS 500 E.
Pingback: Min første motorcykel – CZ-175 « Small Corners