Derfor har offentlig transport det svært overfor bilen.

På tirsdag skal jeg til stenløse nærmere bestemt støberivej 12. I den forbindelse overvejede jeg at tage det offentlige transportsystem, men et opslag på rejseplanen.dk overbeviste mig om at det ikke var gangbart – eller det var det men rejsetiden…

Turen fra mig og til stenløse er en bustur, som tager (hold fast) 1 time 26 min. Den koster 36 kr. (19 med kort).

Den samme strækning i bil tager 26 min i følge maps.google.com og koster omkring 26 kr. selv med de benzinpriser vi har i dag og den pris er værste fald. Baseret på det benzin forbrug jeg typisk har pr. km er det nærmere 18 kr.

Når nu man har bilen i forvejen er det godt nok svært at overbevis sig selv om at man skal bruge 3 gange så lang tid og betale omkring 10 kr. mere for at tage offentlig transport. Oven i den her nævnte transport tid er der jo også tiden til at hente mønter eller købe et klippekort. Klippekortet er jo samtidig et likviditets træk på 190 kr. når man skal ud og købe kortet.

Konklusionen er nok at jeg tager bilen på tirsdag. Det er klart hurtigere og uden udfordringen omkring afgangstider og langt mindre bøvlede.

En dag bør jeg jo nok sætte mig og regne på min årlige transport, men jeg har en mistanke om at det samme billede viser sig. måske vil offentlig transport være en lille smugle billigere i kr/øre, men tidsforbruget og planlægningen omkring afgangstider o.s.v. kan meget nemt komme til at være afgørende for hvad man vælger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.