Selv om romertal ikke bruges inden for IT området, har jeg valgt at skrive lidt om dem her. Grunden er at de kan give et indblik i de forskelle og ligheder der er i forskellige talesystemer.
Romertal afviger fra vores normale talsystem, ved at hver tegn (ciffer) har én værdi uanset hvor det stå. Et I betyder f.eks. 1 (et) uanset hvor i tallet det stå.
De almindeligeste romertal er:
I = 1 (et)
V = 5 (fem)
X = 10 (ti)
L = 50 (halvtreds)
C = 100 (et hundrede)
D = 500 (fem hundrede)
M = 1000 (et tusind)
Andre tegn er også blevet brug f.eks. R = 80, K = 250 og G = 400. I denne sammenhæng ser jeg bort fra disse.
Hvordan bruger man så romertal?
Hvis vi starter med at lave en talrække. Et er let, det er bare et “I”. To er så bare to ettere altså “II”. Tre følger samme mønster “III”. Ved fire sker der en ændring. I stedet for at placere 4 ettere vælger man at placere en femmer “V” og så trække en fra ved at stille den mindre værdi foran. altså “IV”. Den generelle regel er at man ikke må stille 4 ens tegn sammen, det er dog ikke en regel alle følger og også romerne havde problemer med det. Her er de første 20 romertal med vores almindelige tal bagved i parenteser( ):
I (1), II (2), III (3), IV (4), V (5), VI (6), VII (7), VIII (8), IX (9), X (10), XI (11), XII (12) XIII (13), XIV(14), XV (15) XVI (16), XVII (17), XVII (18), XIX (19), XX (20)
Tallene læses fra venstre mod højre. Når et ciffer med mindre værdi står før et med højre trækkes det mindre fra. Når et ciffer med mindre værdi står efter lægges det til.
1989 sættes altså samme på følgende måde: M for 1000 rest 989 ; CM for 900 rest 89; L for 50 rest 39; XXX for 30 rest 9; IX for 9 rest 0 = MCMLXXXIX
Problemerne med romertal er at de er temmelig sværre at regne med. Der er ikke nogen enkel måde f.eks. at lægge to romertal sammen på, for ikke at tale om at gange eller trække fra. Et specielt problem opstår ved division. romertal kan kun repræsenteres som heltal altså tal uden komma. Det betyder at man f.eks. ikke kan repræsentere en division som ikke går op (3/2=1,5). Romerne havde heller ikke noget tegn for nul.
Alle disse ting gjorde at romertallene gik af mode, efterhånden som verden blev mere komplicerede. I dag benytter man dem i den vestlige verden til f.eks. påtegning til kontrakter, urskiver og sidenummereringer af speciel afsnit i bøger.
Hvorfor benytter klokkefabrikantene romertallet IIII for 4 på urviserskiven?
Klokkefabrikantene benytter meget skjeldent romertall IV for 4.
Hvorfor?
Se gjerne bildet som er vist her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Romertal
Med vennlig hilsen
Øyvind Fjell
Mob. tlf:
E-mail:
Jeg har aldrig tænk over det med urene og kan faktisk ikke mindes at have set et ur med IIII frem for IV. En google søgning på billeder af ure med romertal overbeviste mig dog hurtigt om at du har ret. 🙂
Jeg har ikke noget rigtigt godt svar på det spørgsmål. Min første tanke var at de ikke ville have forvirring om IV og VI, men den holder jo ikke da de har IX og XI.
Mit gæt vil være at en eller anden kendt urmager i gammel tid ikke viste at man skulle bruge IV og det derefter blev kutyme i branchen at gøre sådan.
Der er talrige eksempler fra romerriget hvor de selv har skrevet deres tal på forskellige måder. L (50) er mange gange undladt også selvom andre Romere har brugt det i samme tidsperiode, så at en urmager skulle gøre det samme er vel som sådan ikke overraskende.
Det kunne være sjovt en dag at gå tilbage og se hvornår urmagerne begyndet med at bruge IIII frem for IV, men jeg tror ikke det er noget jeg vil forfølge selv.
Hvordan vil man så skrive..30-05-2014 med rommertal..er lidt lost
Jeg ville bygge det som:
3 x 10 = XXX
1 x 5 = V
2 x 1000 (M) + 1 x 10 (X) + 1 x 4 (IV) = MMXIV
Da romerne ikke havde noget nul ville jeg skrive det samlet som: XXX-V-MMXIV
Hej alle sammen man må ikke skrive IIII med romer tal pga at du må højst skrive 3 af det samme bogstav KH Oliver
Vi har berørt det i forbindelse med urmagere. Der er talrige eksempler på at selv romerne lavede fejl i deres måde at skrive det på.
Man vil derfor finde eksempler på at f.eks. IIII er blevet brugt frem for IV.
Det må også have været et problem for romerne i den periode hvor man ikke havde L for 50. Da må man have brugt XXXX for 40 og XXXXX for 50. 60 må så have været XXXXC.
For mig virker det som om romertallene er fremkommet ikke som et samlet system men er opstået efterhånden som behovet har vist sig. Derfor vil regler som 3 af samme tegn først blive introduceret efterhånden som systemet er blevet brugt.
Der er også noget der tyder på at forskellige provinser har haft forskellig opfattelse af hvordan systemet skulle bruges. Nogle har brug R for 80 men andre fra samme periode ikke har arbejdet med det tegn.