Tingenes tilstand

En venlig sjæl gjorde mig opmærksom på at SSLUG havde et indlæg hvor Linux party var nævnt. Det er nok værd at knytte en kommentar til det selv om jeg ikke er medlem af foreningen mere.

Når jeg vælger at kommenterer indlægget er det fordi jeg var en af de drivende kræfter bag LinuxParty og desværre også den der lukkede og slukkede i 2007.

Det oprindelige indlæg kan ses på http://sslug.dk/emailarkiv/forening/2011_09/msg00000.html.

Det der slog mig er afsnittet om LinuxParty og økonomi:

Spm:
Hvad med blot at mødes en weekend en gang om året?

Svar:
Det blev prøvet med Linuxparty i nogle år. Egentlig med rimelig
succes. Men der blev trukket enormt store veksler på nogle enkelte
personer der stod for at arrangere det, og da der blev krav om
betaling af 50 eller 100 kr. til at dække udgifterne faldt
tilslutningen gevaldigt.

Selv om opfattelsen virker ligefrem var det ikke kravet om betaling der knækkede LinuxParty. Det var først og fremmest et problem at vi ikke havde en selvstændig økonomi.

Det første års LinuxParty var en stor succes, set med deltagernes øjne. Der var dog knaster set som arrangør som kun kunne løses med penge. Et af de faste punkter hvert år var f.eks. rengøring. Det var pinligt klart efter det første år at vi ikke selv var i stand til at gøre rent efter os. Det var simpelthen et for stort område til at et lille antal frivillige uden rengøringserfaring kunne løfte opgaven.

De efterfølgende år sponserede Roskilde Handelsskole og deres faste rengøringsfirma (Kan desværre ikke huske deres navn) rengøringen. Der var en del opgaver af denne type som der hvert år skulle findes sponsorer til og det tog hvert år tid fra den primære planlægning.

Vi skylder specielt Roskilde Handelsskole stor tak for deres indsat gennem årene. De sponserede lokaler (en hel skole bygning), Lange gummi strømkabler med fordelere, Ombyggede deres el-installation så den kunne klare vores forbrug, El-regningen, Rengøringen, Internet forbindelser, netværkskabler, Arbejdstid fra flere medarbejdere til omlægning af skolens netværk, alarmsystemer, dørlåse og meget andet.

Også andre firmaer har gennem årende sponseret forskellig hardware og andet vi skulle bruge.

Alt sammen godt og noget vi var og er meget glade for de var villige til at sponsere, men det kostede store ressource i planlægningen og vi stod hvert år og manglede centrale dele af infrastrukturen helt op til dagen før LinuxParty startede.

Når LinuxParty stoppede da det gjorde var det første og fremmest fordi SSLUG ikke ønskede at have en økonomi og vi var for langsomme i aktivitetsgruppen til at tage fat om problemet.

Der er divangerende opfattelse af denne udlægning og jeg har haft en ophedet debat med den daværende formand for SSLUG om det er rigtig at vi ikke kunne have en økonomi til LinuxParty  i SSLUG. Min opfattelse bygger på flere uformelle møder hvor daværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer har deltaget, men vi søgt aldrig formelt bestyrelsen.

Det år vi valgte at opkræve betaling døde planlægning af LinuxParty i den større arbejdsbyrde det er at prøvet at starte en forening op samtidig. Det betød at vores PR arbejde haltede bagefter og vi fik derfor ikke reklameret nok for arrangementet og dermed heller ikke deltagere nok.

Det efterfølgende rivegilde tog gnisten ud af de fleste aktive og jeg valgte selv at trække mig fra SSLUG i december samme år primært som følge af efterspillet til det fejlslagne LinuxParty.

Nu sidder der sikkert nogen og tænker hvorfor søgte de ikke bare tilskud fra frisoftware.dk. Svaret er at det jo bare var endnu et sponsorat som skulle søges og behandles uden for vores egen “organisation” og det ville tage mere af den tid vi ikke havde nok af.

Opsummering

LinuxParty døde efter min overbevisning på grund en række sammenfaldende omstændigheder.

SSLUG’s holdning om ikke at drive noget hvor der indgår økonomi var en klar faktor i sammenbruddet. Det er min klare opfattelse at et arrangement som LinuxParty simpelthen ikke kan kører over længere tid uden at der indgår en formel økonomi. Alene logistikken bagved vokser voldsomt fordi folk forventer problemstillinger der viser sig et år skal være løst næste år. Der oparbejdes dermed en stigende arbejdsbyrde som tiden går.

Som aktive var vi for langsomme til at se denne ophobning af arbejdsbyrder og problemet blev adresseret for sent, så vi ikke magtede at løse problemet.

SSLUG var som organisation efterfølgende for dårlige til at hjælpe med at samle stumperne op og drev i stedet mange af de aktive ud i passivitet eller til helt af forlade foreningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.