SAS og virkeligheden

I disse dage kan man læse hvordan SAS og andre flyselskaber er i krise.

Man kan have ond af de enkelte medarbejdere men skal man have ond af virksomhederne?

Selv har jeg ikke særlig ond af netop SAS. Jeg havde allerede inden covid-19 bestemt mig til ikke fremover at rejse med SAS og det har ikke ændre sig, tværtimod.

Med udsigt til et forår og en sommer med mere eller mindre lukkede grænser er jeg stadig fast besluttet på at udforske den særlige Skandinaviske kultur som SAS får ganske få måneder siden påstod i deres reklame ikke findes.

Skal du have genopfrisket debatten så er her et par links:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/sas-om-omdiskuteret-reklame-vi-staar-fuldstaendig-paa-maal-de-budskaber
https://www.dr.dk/nyheder/penge/casper-schroeder-om-sas-video-de-er-vadet-ind-i-et-minefelt

Der kan siges mangt og meget om den og de efterfølgende tilpassede reklamer men det er ikke det det drejer sig om for mig her. Det er sikkert rigtigt at intet af det nævnte er opfundet i Skandinavien men i sidste ende er det ikke så meget hvor ting er opdaget eller opfundet er er af betydning. Det der skaber kultur er hvordan forskellige lande/områder o.s.v. tager dem til sig og bruger dem.

Vikingerne var ikke de første til at benytte træ til både. De var heller ikke de første til at bruge sejl eller årer. Men de fleste vil vel være enige om at Vikingerne gennem deres brug af træbåde, sejl og åre udviklede en særlig kultur og en særlig måde at bruge de opfindelser på. En kultur som blev skabt i Skandinavien og udbredt over det meste af den kendte verden.

For mig er der ingen tvivl om at kultur netop ikke skabes i det fremmede men i den dagligdag der udleves hvor man er. Man skal også være sig bevist om ikke alt fremmed kultur man tager til sig er af det gode.

Nu sidder nogen og tænker Muslimer og få fråde om munden, men her tænker jeg f.eks. på Hollænderne og den “danske” tradition med at slå katten af tønden. Det var hollændere der tog den tradition med til Amager og udbredte den der i 1500 tallet, men der skulle gå ca. 300 år før vil holdt op med at bruge levende katte i tønderne.

Hvad har det så med SAS og virkeligheden at gøre? Måske ingen ting og måske alt. Det afhænger jo af hvor mange der i den kommende tid som mig vil undgå SAS og rejse lokalt og måske find eller genfinde deres egen kultur i stedet for at fare verden rundt efter nye eksotiske oplevelser.

Der er jo også den virkelighed at på ganske få uger forbedrede luft miljøet sig i verden og i stedet for at tale om at begrænse luftforureningen står vi overfor at tale om igen at begynde at forurene som før, når tingene engang begynder at normalisere sig. Hvor meget kommer det til at betyde for rejselysten og dermed bl.a. SAS?

Hvor mange virksomhedsrejser vil fremover forsvinde fordi gevinsten ved videomøder har vist sig stor? Der er ingen tvivl om at SAS og rejsebranchen som helhed kan vågne op til en meget anden virkelighed ikke kun på kort sigt men også på den lidt længere bane. Allerede inden covid-19 var slow turisme så småt begynd at være en trend og spørgsmålet er om der nu sætte ekstra skub i den trend og om den bliver mere lokal.

Slow turisme: Gør det i den rigtige hastighed, ændr din indstilling til hastighed, søg kvalitet fremfor kvantitet.