Så fik vi det tåbelige ekstraordinære afdelingsmøde i beboerforeningen. 2 timers fnidder fnadder om nogle engangsbeløb på sammenlagt ca 10.000,- kr. Det skal så lige sætte i forhold til at afdelingen har et samlet budget på ca. 22 mill. kr. per år.
Alene vores aktivitetsbudget, altså de penge der er afsat til aktiviteter for beboerne er på ca. 100.000,- om året.
Alligevel sidder der altså en lille gruppe på måske 8-10 beboere af en beboermasse på ca. 260 lejemål som mener det er meget forkert at bestyrelsen har brugt 1.500 kr. til en dyrlæge regning, samtidig med at de fremhæver hvor meget dyrevenner de selv er.
Den slag dobbeltmoral kan jeg bare ikke klare. For mig viser det med alt tydelighed at beboerdemokratiet har fejlet. At tro man kan overlade de socialt dårligt stillede større beslutninger må siges at være særdeles optimistisk. Mange af dem kan ikke engang klare deres eget budget og da slet ikke et million budget, med regler og vedtægter for hvordan de skal bruges.
Der er en himmelråbende mangle hos disse beboere og de burde aldrig sættes i en situation hvor de skal deltage i den slags beslutninger.
Så længe politikerne fastholder at de skal deltage på lige fod med de ressource stærke beboere kommer almennyttige boliger aldrig til at stå højt på rangstigen. Det er simpelthen ikke menneskeligt muligt at fastholde ressource stærke i et beboerdemokrati, når de bliver udsat for den slags.