3F har efter min mening længe været for militante i deres meninger og handlinger. Vejlegården er bare det seneste eksempel.
Jeg er selv tilhænger af fagforeninger, men kun der hvor de faktisk varetager medlemmernes interesse og det har for mit vedkommende betydet fagforeninger uden for LO siden engang i 80’ne.
Jeg har i mere end 25 år været medlem af Prosa og advokeret for medlemskab af fagforeningen.
3F fører ikke en kamp mod uorganiserede arbejde, men en kamp mod arbejdere organiserede i Krifa. De seneste år har det været mere og mere tydeligt for mig at 3F har ført en religiøs kamp mod Krifa og det kan ikke være i deres medlemmers interesse.
Overordnet betragter 3F formanden ikke Krifa som en fagforening som det fremgår af dette citat:
Man kan jo overveje hvem der laver forretning ud af det, når man ser at 3F’s kontingent ligger omkring 800,- kr/md. mod Krifa’s 608,- kr/md.
Nu skal man jo nok ikke se 3F som et isoleret tilfælde. For mig virker det mere som om de er LO’s brunskjorter og dermed kun spydspidsen i en politisk kamp fra LO bevægelsens top med sigte på at overtage magten. Kun tiden vil vise om demokratiet er stærkt nok til at stå i mod eller om vi endnu engang skal under et militant styre.