Tilføj en ny harddisk til linux systemet

Denne vejledning er lavet på baggrund af en fedora core 2 linux. Den burde være rimelig generisk, men jeg kan ikke garantere at den direkte kan overføres til andre distributioner.

Det første trin er selvfølgelige fysisk at sætte disken i maskinen og forbinde kablerne.

Herefter skal du få administrator (root) rettigheder.

For at sikre sig at det er den rigtige disk man begynder at arbejde på kan man med fdisk -l få en liste over hvilke diske der sidder i systemet og hvilke betegnelser de har.

Listen ser sådan ud:

[root@deagol root]# fdisk -l

Disk /dev/hda: 20.0 GB, 20020396032 bytes
16 heads, 63 sectors/track, 38792 cylinders
Units = cylinders of 1008 * 512 = 516096 bytes

   Device Boot      Start         End      Blocks   Id  System
/dev/hda1   *           1         406      204592+  83  Linux
/dev/hda2             407        2487     1048824   82  Linux swap
/dev/hda3            2488       38792    18297720   83  Linux

Disk /dev/hdb: 10.2 GB, 10262568960 bytes
16 heads, 63 sectors/track, 19885 cylinders
Units = cylinders of 1008 * 512 = 516096 bytes

   Device Boot      Start         End      Blocks   Id  System

Disk /dev/hdc: 60.0 GB, 60022480896 bytes
255 heads, 63 sectors/track, 7297 cylinders
Units = cylinders of 16065 * 512 = 8225280 bytes

   Device Boot      Start         End      Blocks   Id  System

Den viste liste har to tomme diske i. De er benævnt /dev/hdb og /devhdc.

Som root opretter du nu en partitonstabel med Fdisk. Fra en kommandoprompt/terminalprompt skriver du “fdisk <disk betegnelse>” Feks. “fdisk /dev/hdb”.

Her skal du sikre dig at det er rigtigt det du gør. Der er nemlig ingen fortrydelsesret. Når først du har skrevet partitionstabellen til disken er det for sent at opdage at det var den forkerte disk du fik skrevet til.

Se her for en kort gennemgang af fdisk.

Når der er lagt en partition på hver disk vil listen fra “fdisk -l” se sådan ud:

[root@deagol root]# fdisk -l

Disk /dev/hda: 20.0 GB, 20020396032 bytes
16 heads, 63 sectors/track, 38792 cylinders
Units = cylinders of 1008 * 512 = 516096 bytes

   Device Boot      Start         End      Blocks   Id  System
/dev/hda1   *           1         406      204592+  83  Linux
/dev/hda2             407        2487     1048824   82  Linux swap
/dev/hda3            2488       38792    18297720   83  Linux

Disk /dev/hdb: 10.2 GB, 10262568960 bytes
16 heads, 63 sectors/track, 19885 cylinders
Units = cylinders of 1008 * 512 = 516096 bytes

   Device Boot      Start         End      Blocks   Id  System
/dev/hdb1               1       19885    10022008+  83  Linux

Disk /dev/hdc: 60.0 GB, 60022480896 bytes
255 heads, 63 sectors/track, 7297 cylinders
Units = cylinders of 16065 * 512 = 8225280 bytes

   Device Boot      Start         End      Blocks   Id  System
/dev/hdc1               1        7297    58613121   83  Linux

Herefter er du klar til at formater partitionerne du har oprettet. Også her gælder det at der ingen fortrydelsesret er. Det gøres med programmet mkfs (make filesystem). Se man siderne for en fuldstændig liste af parametre til programmet. Her vil vi benytte mkfs <-t filsystem type> <device partition>. F.eks. mkfs -t ext3 /dev/hdb1.

-t ext3 betyder at vi formaterer partitionen med et ext3 type filsystem. og /dev/hdb1 betyder det er den første partition på den anden IDE harddisk i systemet.

Man også angive parametret -c. Det gør at disken checkes for dårlige sektorer. Hvis man vil vide mere om hvad mkfs er i gang med skal man også angive parametret -v

Ovenstående gentages for hver ny partition der er oprettet på systemet.

Nu er vi så klar til at tilslutte de nye partitioner til det eksisterende fil system. Vi kan vælge enten at tilslutte dem hvergang vi skal bruge dem med mount kommandoen eller vi kan sætte dem ind i filen /etc/fstab, så systemet selv tilslutter dem ved hver genstart.

Inden vi kan tilslutte de nye partitioner, skal vi oprette de biblioteker de skal liggen under. F.eks. /data01.

Det gør vi med mkdir /data01. Her oprettes biblioteket under roden, men vi kan selvfølgelig placerer vores bibliotek hvor vi vil.

Hvis du manuelt vil tilslutte dem hver gang skal du bruge mount kommandoen f.eks. mount /dev/hdc1 -t ext3 /data01. Normalt vil man dog sætte systemet til automatisk at mounte en harddisk. Det gøres ved at tilføje informationer om harddisken til filen /etc/fstab.

/etc/fstab har følgende format:

LABEL=/       /                       ext3        defaults              1 1
LABEL=/boot   /boot                   ext3        defaults              1 2
none          /dev/pts                devpts      gid=5,mode=620        0 0
none          /dev/shm                tmpfs       defaults              0 0
none          /proc                   proc        defaults              0 0
none          /sys                    sysfs       defaults              0 0
/dev/hda2     swap                    swap        defaults              0 0
/dev/fd0      /mnt/floppy             auto        noauto,owner,kudzu    0 0
/dev/hdb1     /home/kurt/dokumenter   ext3        defaults              1 3
/dev/hdc1     /data01                 ext3        defaults              1 4
/dev/cdrom    /mnt/cdrom              udf,iso9660 noauto,owner,kudzu,ro 0 0

Det første parameter er den enhed der mountes. Det andet parameter er mount punktet i filsystemet hvor enheden optræder. Det tredje parameter er det format enheden har. Det fjerde parameter er adgangskontrol. Femte er backup parameter og det sjette er den rækkefølge enheder skal testes i ved opstart. 0 betyder at det ikke testes,

Ovenstående er /etc/fstab fra en af mine maskiner. Det fremgår at der er tre ide-diske i maskinen (hda, hdb,hdc). hda er den systemet selv har sat op, da det blev installeret, men hdb og hdc er to diske jeg manuelt har sat i og formateret som beskrevet tidligere. Da jeg ikke manuelt vil mounte dem hver gang jeg skal bruge maskinen har jeg sat dem op i /etc/fstab.

Den første er hdb. hdb1 er den første partition på disken, som jeg mounter på /home/kurt/dokumenter. Det er et ext3 filsystem og den tager bare default options. Når der tages backup med dump skal den tage disken med derfor står der 1 i femte parameter. Ved opstart skal den testes efter / og /boot som er de to centrale dele af linuxsystemet, hvorfor den får et 3 tal som det sjette parameter. Linjen kommer altså til at se sådan ud:

/dev/hdb1     /home/kurt/dokumenter   ext3        defaults              1 3

Det samme er gjort med den tredje disk hdc. Begge diske jeg har sat i har kun 1 partition hver. Hvis der havde været mere end en partition på diskene skulle hver partition selvfølgelige sættes ind i fstab på samme måde.

Når det er gjort vil partitionerne automatisk blive mounted ved næste genstart. Indtil da må man selv sørge for at de er mounted.

Nu er harddisken klar til brug. Nu overtager filsystemets rettigheder ansvaret for hvem der har adgang til mapperne og i hvilket omfang. Hvis du har fulgt denne vejledning er det kun root der har rettigheder til de oprettede mapper og kun root kan ændre dem. En tilpasning skal nu ske med chmod, chown, chgrp o.l. kommandoer.

Bemærk: I stedet for at benytte devicenavne (f.eks. /dev/hdb1) kan man sætte en label på enheden med e2label og så benytte den som paramter til fstab. Det er en fordel hvis enhederne flytter plads indbyrdes, da labelen altid vil flytte med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *