Kampsport

I flere år trænede jeg kampsport. Det blev mest til de gængse japanske kampsports typer såsom
Kyokushinkai karate, Okinawa Goju-Ryu IOGKF Karate og Ju-Jutsu.

I aften så jeg så fight quest på discovery channel om den Israelske kampteknik Krav Maga. Det er en teknik jeg gerne ville have lært. Det var tydeligtvis ikke en sport, men en kampteknik beregnet på at forsvare sig i den virkelige verden.

Jeg har desværre ikke mulighed for at træne på den måde mere, men her er en teknik jeg ville give meget for at kunne.

Så synes du karate, Ninjitsu o.s.v. er for sportspræget så er Krav Maga måske noget for dig. Desværre ser det ud til at der ikke er nogle træningssteder i danmark i øjeblikket. Der har været en klub i Valby, men det ser ud som om den var mest aktiv i 2004.

GUD og ander tilskikkelser

Jeg så for noget tid siden en udsendelse i tv fra BBC Prime, hvor de tale om indadvendte eller udadvendte personer. Tilsyneladende findes der i hjernen et center som bestemmer hvilken personlighed vi har, men som også er følsom overfor citronsaft.

Hos indadvendte er dette center meget aktivt i forhold til udadvendte personer. Hvor kommer så citronsaften ind? Citronsaften medfører en øget prodution af spyt hos alle mennesker når man får den i munden. Der er dog stor forskel på hvor meget spyt hver person laver på 30 sekunder og mængden afhænger af det før omtalte center i hjernen. Indadvende personer producerer væsentligt mere spyt i forhold til udadvente personer, netop fordi centret er mere følsomt.

Nu er det nok ikke nogen banebrydende opdagelse. Jeg mener, vi ved vel alle om vi tilhører den ene eller anden gruppe af mennesker. Det slog mig bare i forbindelse med alt den hysteri omkring Muhammad, tegninger, film o.s.v. Hvilken betydning vil det få hvis man finder et center i hjernen som er styrende for troen på gud? Hvad hvis nu man faktisk kan behandle “gudetro” med piller?

Læs resten

Vintersolhverv

Så blev det endnu engang vintersolhverv. Så bliver dagene igen længere og et nyt år kan starte.

Ja, jeg ved det godt. Nytår er stadig et par dage væk, men for mig er Vintersolhverv altså starten på et nyt år. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår det begyndte at være sådan. Jeg tror det var meget tidligt i min barndom at Vintersolhverv blev mit vende punkt for året. Den 24. december og 31. december/1. januar har aldrig rigtigt sagt mig noget.

Det er først de senere år at jeg har opdaget at jeg faktisk følger gammel nordisk skik. Vintersolhverv kaldes da Jólahald.

Dansk Røde Kors, Ny Alliance og Poulsen

Lige for at opsummerer hvad sagen gå på i store træk som jeg ser det. Jørgen Poulsen er ansat som generalsekretær i Dansk Røde Kors da han stiller op til folketinget for Ny Alliance. Da han bliver valgt ind i folketinget må han forlade sin stilling i Dansk Røde Kors. De kan så ikke blive enige om fratrædelsesgodtgørelsen og indgår et forlig i størrelsesordenen 750.000 kr. Alle tre parter har herefter deres udlægning af sagen i medierne.

Jeg ved ikke hvem der er mest skydig i den sag, men jeg synes faktisk ikke nogen af dem står sig godt.

Det er muligt at Jørgen Poulsen har juridisk krav på det omtalte beløb, men det er mere tvivlsomt om han moralsk burde tage mod det. Han vælger jo selv at skifte job og faktisk går han vel var stillingen uden den normale opsigelse. Jeg er ret sikker på at mange i den situation ville få en bod og ikke en pose penge. Samtidig er det en godtgørelse som, uanset hvilken pulje den kommer fra, er hentet fra folk hvoraf mange skal arbejde 2-3 år for at tjene den løn. Jeg synes selv det er noget amoralsk når en afgående generalsekretær for en velgørende organisation på den måde belaster organisationens økonomi. Jeg synes ikke manden har den nødvendige moralske fiber til at sidde i folketinget og håber da at denne sag viser sig at være politisk selvmord.

Dansk Røde Kors står sig efter min mening ikke meget bedre. Hvis de var så sikre på at Jørgen Poulsen ikke har krav på de penge, burde de ikke have indgået forlig. Selvfølgelig kunne det have været blevet dyrt, men enten så indgår man et forlig og så stopper det der, eller også afviser man kravet og ser hvad der sker. Dansk Røde Kors prøver her at puste og have mel i munden samtidig. Man indgår et forlig og klager så bagefter i medierne over at det er et urimeligt beløb. Det er for dobbeltmoralsk for min smag og der vil gå lang tid før jeg igen overvejer at støtte organisationen.

Ny Alliance har valg en god radikal stilling. “Vi er imod, men det er ikke vores bord”. Nu skal det så dreje sig om NA’s politik og deres politik er åbenbart at man ikke skal have nogle moral for at være i partiet. Jeg er glad for at jeg ikke stemte på NA ved valget og der er ringe udsigt til at jeg nogensiden kommer til at gøre det nu. Holdningsløse tidene har aldrig været min kop te og bliver det nok aldrig. Jeg stemmer hellere på en jeg er uenig med end en jeg ikke ved hvor står, hvis bare der er taget en velovervejet beslutning.

Ude af SSLUG

Efter en del aktive år i foreningen valgte jeg så i denne uge at droppe mit medlemsskab. Der er mange grunde til beslutningen, men overordnet set drejer det sig om utilfredshed med den måde foreningen køres på. Beslutningen har selvfølgelig ikke været nem. Jeg har brugt meget tid og mange kræfter i SSLUG og mødt en masse rare mennesker. Sandkassemødrene i Roskilde har siden vi startede det været aktiviteten for mig. Det er nok også det eneste fra SSLUG jeg kommer til at savne.

Det er lidt vemodigt at tænke på at jeg var den sidste af dem der startede sandkassemøderne som var aktiv. Nu kan man kun håbe på at andre driver det videre i samme ånd som det startede.

I øjeblikket tænker jeg så over hvad jeg nu vil. Jeg går og overvejer om jeg evt. vil starte en forening som kan dække de områder jeg mener SSLUG fejler på, men det kræver et stor arbejde og jeg er ikke sikker på at jeg i øjeblikket har overskud og tid til det.

Fri software på MS Windows

Jeg bruger både MS Windows og Linux til daglig. Det har altid undret mig at der blandt brugerne af Fri Software er en fundamentalistisk holdning. Det er bare ikke godt nok at bruge fri software på MS Windows, man skal bruge fri software hele vejen.

Jeg griner lidt for mig selv b.la. over foreningen SSLUG, som ellers har udgivet en række bøger under fælles titlen “Friheden til at vælge…”. Her gælder reglen at du har frihed til at vælge Linux distribution, men hvis talen falder på Fri software på MS Windows er det bare ikke noget man gør. Nu vil jeg lige påpege at jeg sev er aktivt medlem af foreningen SSLUG, så det er ikke for at hænge dem ud specielt. SSLUG er når alt kommer til alt en Linux bruger forening, så holdningen er måske ikke helt uventet.

Når man ser på nettet er det den samme overordnet holdning man møder. Det sjove er at der laves massere af fri software der kan bruges på flere platforme, så fundamentalismen må udspringe af brugerne frem for udviklerne.

Holdningen viser sig tydeligst på fora o.l. hvor det er bruger til bruger hjælp. Her ser man meget tit at folk ikke vil hjælpe hvis problemet er på et Fri Software program som kører på en MS Windows platform. Der er altid mindst en som skal påpege at det problem kender han ikke på hans fri software platform, så det er bare at flytte over på den.

Min holdning er at uanset hvad man vælger som platform, så må det være en fordel for fri software som helhed at folk bruger og kan få hjælp til at bruge fri software.

Selv bruger jeg OpenOffice, Mozilla Firefox, Mozilla Thunderbird, Pidgin på både MS Windows og Linux. Åh ja bare for at fodre fundamentalisterne, så bruger jeg Kubuntu og Fedora Linux. Hvis jeg en dag får tid, skal jeg nok skive lidt vejledninger til nogle af disse udemærkede produkter,

Valgdag

Ja så kom dagen hvor valget skulle stå. Jeg fastholdte mit udgangspunkt og droppede dem der havde lagt reklamer i min postkasse. Jeg har været oppe og stemme og det blev en stemme på Dansk Folkeparti.

Det er ikke fordi jeg er specielt enig med DF, men det var for mig et valg mellem pest, kolera og DF og så valgte jeg altså DF.

DF’s Morten Messerschmidt har nogle for mig væsentlige punkter på IT-området. Det er bare synd at de så tit bliver overtrumfet i lokumsaftaler omkring finansministeriet, men sådan er politik jo. DF står stærkes på ældre og sygehus pleje og det vil de selvfølgelig godt sælge andre områder for at få gennemført. I det midste stemte de mod Infosoc og softwarepatenter. De sprang i målet på åbne standarder og fulgte Venstre og konservative. Sådan er det nu engang.

Hvorfor så ikke stemme på Enhedsliste eller SF hvis det man er mod softwarepatenter, infosoc og for åbne standarder? Det ville jeg også have overvejde, hvis ikke det havde været for deres reklamer og den økonomiske og indvandre politik de står for. Jeg finder generelt venstrefløjens indvandrings og økonomiske politik naiv og ude af trit med virkeligheden. Jeg er heller ikke enig med højrefløjen, men dog mere end med venstrefløjen. Specielt finder jeg indvandrings politikken for unuanceret hos alle partierne, men det kan være at jeg skriver mere om det en anden dag.

Ingen IBM til mig tak!

Som linuxbruger har jeg været godt tilfreds med min IBM bærbare som er meget Linux venlig. IBM’s håndtering af fejl på maskiner står dog noget tilbage af ønske.

For nyelig havde jeg den oplevelse at en skærm på en IBM bærbar kun viste billede på ca. 1/3 del af skærmen.  Da maskinen var inden for garanti ringede jeg selvfølgelig til IBM. De var som sådan også rigtig flinke og vi prøvede forskellige ting for at finde ud af hvad det var der fejlede.

Efter at have fuldt deres anvisninger fandt vi ud af at når man trykkede et bestemt sted på skærmrammen så løste problemet sig. Nu konstaterede Service medarbejderen hos IBM at det måtte være en fejl på skærmen eller ledningen til skærmen og han ville sende en teknikker ud og skifte det. Så langt så godt.

Teknikkeren kommer dagen efter og kører igen uden at foretage sig noget, for han kunne jo ikke se fejlen. Det er jeg sandt at sige ikke tilfreds med, så jeg ringer igen til IBM supporten og få nu at vide at teknikkeren ganske rigtigt ikke kan skifte ting når han ikke selv kan konstaterer fejlen. Jeg spørger så hvorfor de så telefonisk laver en diagnostisering som kan slører fejlen men får bare at vide at sådan er deres procedure. Der var ikke noget andet at gøre end at vente på at fejlen opstod igen.

Jeg må indrømme at det ikke er første gang jeg er blevet sådan overrasket af IBM supporten, men det er første gang at det har været så grelt.

Til kontrast kan jeg så fortælle at jeg næsten dagligt har kontakt til Dell support, hvor jeg aldrig har oplevet den slags. Hvis telefon supporten har beskrevet en fejl, så skifter teknikkeren delen uanset om de selv kan se fejlen. Hos Dell har man åbenbart mere tiltro til sin supportafdeling end hos IBM.

Nu skal det jo ikke opfattes sådan at Dell support er fejlfri. Specielt det at man altid starter med Adam og Eva er til irritation, men jeg har aldrig oplevet at den telefoniske tekniske support er blevet overtrumfet af de teknikkere der kommer ud. Så stillingen hos mig er omkring  100 point til Dell men -3 point til IBM for support.

Valgreklamer fortsat

Som opfølgning på mit indlæg for et par dage siden har jeg nu også fået valgreklamer fra SF og Socialdemokratiet i min postkasse.

Hvis jeg fastholder mit udgangspunkt om ikke at stemme på partier, der ikke respekterer “Reklamer nej tak!” er jeg altså nu henvist til at stemme på højrefløjen eller slet ikke at stemme til dette valg.

Valgreklamer

Nå nu man er i tvivle om hvad man skal stemme på er det rart når nogen diskvalificerer sig selv.

En af de ting der kan få mig op at stolen er når folk ikke respekterer “Reklamer nej tak!”. Lykkeligvis er der kun få der ikke forstår at genkende det lille røde mærke på postkassen, men der er dog enkelte der ikke kan læse dansk og samtidig er farveblinde. Her i området hvor jeg bor er det først og fremmest pizza folket, men altså også politiske partier.

Indtil nu er Enhedslisten, Radikale Venstre og i dag Ny Alliance faldet i hullet. Nu kan du selvfølgelig spørge (med en vis rimelighed) om det er en rimelig måde at diskvalificere partier på. For mig at se er det et lige så godt bud som så meget andet. Ved at lade det indgå i min overvejelser bortdømmer jeg jo partiet på deres medlemmers handlinger. Hvad det har med politik at gøre? Først og fremmest viser det noget om partiernes holdning til privathed. Partier som ikke engang kan følge et så simpelt ønske som det at være fri for reklame mener jeg ikke skal bestemme hvordan landets love skal skrues sammen.

Men politiske budskaber er vel ikke reklame?

For mig er det klart reklame. Det er en anprisning af en vare (partiets politik). Det er en fuldstædig generisk skrivelse, der hjernedødt er omdelt til et stort antal husstande. De ønsker at jeg skal købe deres politik og betale med min stemme til valget. Faktisk er det en meget dyr vare de forsøger at sælge mig. Nå pizza pusheren forsøger at sælge sin vare koster den kun en brøk del af min månedlige indkomst. De politiske partier ønsker betaling i min stemme, som jeg kun får omkring hver 3-4 år og da får jeg kun en.

Nu er antallet af partier jeg vil stemme på skrumpet med foreløbig tre. Jeg er ikke i tvivle om at der skal komme et par stykker til over weekenden. På valgdagen må jeg så se hvad der er tilbage at stemme på. Det kan blive sjovt at se hvem der kommer i gennem nåleøjet, hvis nogen. 🙂