Seti@home

Siden tirsdag den 29. februar 2000 kl. 1:08:26 har jeg haft et par maskiner kørende med seti@home programmer. Seti står for “Search for Extraterrestrial Intelligence”. Det er en videnskabelig eftersøgning i universet efter andre intelligente væsener. Seti har en side på internettet http://setiathome.ssl.berkeley.edu/, hvor man kan se hvad projektet går ud på og hvor langt man er. Man kan også tilmelde sig som deltager i Seti@home projektet.

Opdatering

Da jeg i 2011 købte ny computer og fik en dvale funktion som faktisk virker ophørte jeg med at deltage i seti@home. Da jeg samtidig ikke har min pc tændt så tit gav deltagelse ikke mere mening. Jeg mener stadig det er et projekt som er værd at støtte, men ligefrem at have en maskine tændt for det, er for mig lidt for meget.

Hvad er seti@home

Seti@home er et screensaver program. Som alle andre screensavers starter det når man forlader sin maskine og stopper når man vender tilbage. Forskellen til de “normale” screensavers er at hvor de bare laver ingenting udfører Seti@home et værdifuldt stykke arbejde for forskerne hos seti.

Hvorfor seti

I sidste ende er det vel et spørgsmål om tro. Er jorden det eneste sted i universet hvor der er liv?

Efter min mening er det arrogant at tro at jorden er det eneste sted i universet med liv. Hvad skulle være så specielt i denne lille bitte del af universet at kun her kunne opstå liv som vi forstår det.

Enten er liv en almindelige forekommende proces i universet og så er det opstået på utallige planter rund omkring eller også er der nogen der virkelig spiller os et pus. Det er efter min overbevisning rimeligt at antage at liv er en almindelige forekommende proces og så må en del af det liv der opstår være mindste lige så intelligent som os.

Det at rejse mellem solsystemer og galakser er nok ikke noget der lige kommer til at ske for mennesker inden for en overskuelig fremtid, så hvis vi skal finde andre intelligenser i universet er seti et godt bud på en måde at gøre det. Derfor støtter jeg projektet med datakraft, som jeg alligevel ikke bruger.

Certifikater

Seti@home projektet har sat nogle milestones hvor man kan hente et certifikat når de er nået. Her er dem jeg har nået. Det kan godt tage lidt tid at hente dem, da de hver fylder omkring 35-40 KB. Klik på dem, hvis du vil se dem i fuld størrelse.

Seti milestone 100

Seti milestone 100

Seti milestone 250

Seti milestone 250

Seti milestone 500

Seti milestone 500

Seti milestone 750

Seti milestone 750

Seti milestone 1000

Seti milestone 1000

Seti milestone 2500

Seti milestone 2500

Seti@home ophørt med at lave certifikater i 2004, da de gik ind under et fælles projekt kaldet BOINC.