http://www.bt.dk/node/19652112/print er godt nok et tyndt forsvar.

Det er jo ikke et par dage, uger eller måneder men år. Faktisk 4-5 år som det ses fra http://markedsforing.dk/artikler/dagens-aviser/minister-skoses-markedsf-ring.

I 2008 har han åbenbart tænkt sig at afleverer pengene i efteråret, men det har han åbenbart “glemt” i en sådan grad at det først er bt’s graven i sagen 4 år senere der rusker op i hans hukommelse.

Mikkel Sarbo mener åbenbart at der er ført valgkamp fra omkring midten af 2008 og frem til folketingsvalget 2011, siden han, i henhold til bt, undskylder den manglende betaling med travlhed før og efter folketingsvalget eller er det folketingsvalget 2007 han mener?

Bogen udgives 30. August 2007 og folketingsvalget udskrives 24. oktober 2007 og afholdes 13. november 2007 – men Manu Sareen kan jo godt huske det i maj 2008 ovenpå valget hvor han netop ikke kommer i folketinget.

I http://gonews.dk.msn.com/indland/vestager-godt-manu-betaler støtter SF’s Anne Baastrup op om Manu Sareen med samme dårlige undskyldning som Mikkel Sarbo og er citeret for at udtale “Du ved vidst ikke, hvor lang tid vi har været i valgkamp”. Men det er jo noget pjat i og med at valgkampen så vare fra folketingsvalg til folketingsvalg og dermed må være dagligdag og derfor ikke en særlig undskyldning for undladelser.

Hvor mange bliver hver uge taget for at “glemme” at betale i butikker? Kan de også fremover nøjes med at betale varen når det bliver opdaget? Når det var bare en tanke.

Turen fra mig og til stenløse er en bustur, som tager (hold fast) 1 time 26 min. Den koster 36 kr. (19 med kort).

Den samme strækning i bil tager 26 min i følge maps.google.com og koster omkring 26 kr. selv med de benzinpriser vi har i dag og den pris er værste fald. Baseret på det benzin forbrug jeg typisk har pr. km er det nærmere 18 kr.

Når nu man har bilen i forvejen er det godt nok svært at overbevis sig selv om at man skal bruge 3 gange så lang tid og betale omkring 10 kr. mere for at tage offentlig transport. Oven i den her nævnte transport tid er der jo også tiden til at hente mønter eller købe et klippekort. Klippekortet er jo samtidig et likviditets træk på 190 kr. når man skal ud og købe kortet.

Konklusionen er nok at jeg tager bilen på tirsdag. Det er klart hurtigere og uden udfordringen omkring afgangstider og langt mindre bøvlede.

En dag bør jeg jo nok sætte mig og regne på min årlige transport, men jeg har en mistanke om at det samme billede viser sig. måske vil offentlig transport være en lille smugle billigere i kr/øre, men tidsforbruget og planlægningen omkring afgangstider o.s.v. kan meget nemt komme til at være afgørende for hvad man vælger.

Tænk før du klikker!
Klik kun på link i e-mail, hvis du har tiltro til, at du kommer til en sikker hjemmeside.
På sider fra SKAT indgår domænenavnet “skat.dk” eller “toldskat.dk” i adresselinjen.
E-mail fra offentlige myndigheder og banker indeholder ikke link direkte til sider, hvor du skal indtaste bruger-id og adgangskode til NemID. Læs mere om sikkerhed med NemID på NemID’s hjemmeside.

 Jeg har allerede beskrevet problemet under “Post problemer, email-svindel?“.

side24.dk.skat.dk – peger på en side hos skat. Som selvfølgelig ikke eksisterer.

side24.dk/skat.dk – peger på en side under mit domæne side24.dk, som kunne eksistere.

I begge tilfælde indgår indgår skat.dk i adressen og der er kun en enklet / frem for . til forskel.

Her har jeg gjort det meget tydeligt ved at bruge mit domæne direkte, men svindlere vil selvfølge gøre mere for at forvirre og skjule hvad de laver.

Det er altså tydeligt at skat udagtet at it kyndige har skrevet udførligt om problemstillingerne bl.a. på version2.dk ikke har forstået problemstillingen eller i værste fald bevist vildleder folk. Det er IKKE et bevis for noget at skat indgår i adresselinjen. Enhver bare middelmådig svindler vil sørge for det indgå. Hvis først man er inde på svindlerenes hjemmeside er der ingen problemer for dem i at lade deres system virke som om det er NemID. Teksten fra skat er altså på intet punkt korrekt.

Dette er selvfølgelige kun en ganske kort gennemgang og absolut ikke udtømmende for problemstillingerne. Men jeg synes det er nødvendigt at påpege at informationen fra skat er direkte forkert.

For at forstå hvad der skete skal man vide at når folk ikke bruger GPG/OPGP, så indeholder e-mails den elektroniske underskrift som tekst omkring e-mailens indhold.

Det ser f.eks. sådan her ud:

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Hav en god dag

- --
Med venlig hilsen
Kurt

-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.4.5 (MingW32)
Comment: Using GnuPG with Mozilla - http://enigmail.mozdev.org/

iQIVAwUBTuIZfM6YlJtETIHtAQJdcg/9HUH0Lr/NU68pDvlWCjgx6VOYaUB9qjpS
454YnmTbnulHRnFL9Y/EwLRhLmcJT2inMkuKPb+DBZhKD5vJeHbiJ7MI13uGS2Td
RQJsYDpWID+mtkiXPxbkgvWY0e8n4CHysy+tkwdsNlFWfF/0QwhtJWl5xjkOuxGm
AzUzUvYJOz6JHrTgvOMJZ6cocGKcTUIACdb515AEHCKLe0uef1LhCiXdtmH2kEf+
ZRqq7dJsnVIgQAlfFcZvwaXs/XqvS9PTa9hdK4dK/PJfGBWEJvReVgbnJg5V9oL3
7yPjBhv1iX1J2sXIz+5OPcYCUUsl0m8wfOrUdRCKZtsA2N7xcbaMfJUxdR/xmYs2
0zVoo4g3q2tuZSrk20otOVL0p99Qh7wLDIBcv801EG6vLze2oOYGA1+96RGxlDUN
ynEDZ2uK7tlX/PZLK8jbO94QhRbvPcVdcT8OuwVNX+9D4BmhycHcG6oyZqolRmbW
CFbZPZ4+o3vd4O2rsarznpECJJ+joaB92pIWnjDPDjE8wTzSoymlZVp/3WJLXagc
Ttveqq3TK3kNZh3Opzlm8piMbbons2B9bOZkuBZNpObv9Y52wzXV7rcu3+PE3vwE
vH6UUHzobKA7HvXD+WmssttmCsZ5GrxDabdPgYMZj+LXMTiVx7HpowyWDBsWNr15
yTfF8/dmXk0=
=osJZ
-----END PGP SIGNATURE-----

Det er jo ret tydeligt at denne e-mail er underskrevet, så da folk, som nu i årevis var blevet fortrolig med at alle mine e-mails havde denne opbygning, oplevede at få e-mails fra mig uden denne signatur var der en del som blev bekymret for om de e-mails faktisk var fra mig.

En var faktisk så overbevist om at en e-mail uden signatur fra mig måtte være spam/phishing så han undlod at følge et link som jeg havde sendt med i en af e-mailene. Det kom frem for et par dage siden, da vi mødtes og han efterlyste nogle oplysninger som jeg havde lovet at sende til ham. Jeg var noget overrasket, da jeg havde sendt dem via et link et par dage efter vi talte om det og det var så under den videre samtale at det gik op for mig at det var i en af de e-mails jeg sendte uden elektronisk underskrift.

Ud over at vi fik et godt grin over hændelsen så viser det jo at elektronisk signatur faktisk kan gøre gavn også selv om folk ikke kan verificere den. Jeg finder det glædeligt at folk faktisk tænker over om e-mail sendt som om de kommer fra mig faktisk bliver undersøgt af modtagerne for om det faktisk kan være rigtigt. Det var helt rigtigt af ham at undlade at følge det omtalte link, for den email var faktisk mistænkelig og det var min fejl at jeg ikke fulgte min egen regel om altid at underskrive mine e-mails.

Det er helt sikkert at jeg i fremtiden meget vil overveje hvordan jeg sender e-mails. Næste gang jeg skifter system sender jeg i hvert fald ikke e-mails før min e-mail system er helt oppe og køre med digital signatur og det hele.

AVG er altså i deres test næsten ubrugelig da den jo totalt set tager under halvdelen af de trusler der findes. Nu er det jo desværre ikke så nemt. Det som jeg f.eks. ikke kunne find i deres test var udbredelsen af de specifikke trusler man testede med. Hvis de 54,8% den blokerer for udgør f.eks. 90% af trussels billede, så er AVG jo ganske god, men hvis de udgør f.eks. 20% er det jo overordenligt dårligt. Under alle omstændigheder tegner der sig et billed af at AVG antivirus er dårlig til de trusler den almindelige pc-bruger står over for.

Spørgsmålet er så hvad man skal vælge i stedet. Ud fra denne test må valget stå mellem tre købe versioner: Trend Micro, McAfee eller F-Secure. Trend Micro er med sine 7-800 kr. nok i overkanten for den almindelige bruger. McAfee og F-Secure ligger begge i omegnen af 4-500 kr. og af dem vil jeg først og fremmest pege på McAfee, da den bruger en del minder ressourcer på maskine end F-Secure. Selv bruger jeg F-Secure og har gjort det i nogle år hvilket gør at jeg kender dens svagheder og kan indrette mig efter dem.

Og med omtalen af svagheder kommer vi til min bevægegrund til at skrive dette indlæg.

Den omtalte rapport viser tydeligt at antivirus programmer alene ikke kan sikre dig på nettet. Det kræver i stigende omfang erfaring og viden af brugeren og der er ingen udsigt til at det vender foreløbig.

Antivirus producenterne har nu i årevis hævdet at bare man havde et opdateret antivirus program, så var man beskyttet. Hvis det nogensinde har været rigtigt, så gælder det i hvert fald ikke mere. De IT kriminelle er ikke bumsede skolebørn der sidder i deres fritid og leger, men professionelle svindlere som udnytter enhver sårbarhed de kan finde.

Det betyder så at du tilsvarende må blive professionel i din omgang med nettet og lave din risiko vurdering. Nu kunne man jo blive paranoid og stoppe med at bruge nettet, men det er ikke det der er tanken. Du skal simpelthen vurdere hvert enkelt handling du foretager dig på nettet og kende risikoen for at noget uønsket kommer forbi dine tekniske barrierer inden du foretager dig noget.

Hvad er det så du skal gøre konkredt?

Tænk over tingene. Skal du f.eks. åbne en e-mail fra tante Anna i Jylland hvor emnet er: “Congratulation you have won!!!”?

Typisk vil svaret være nej. Hvorfor skulle tante Anna pludselig begynde at skrive på Engelsk og med mindre du lige har vundet i lotteriet er der vel ingen grund til at ønske dig tillykke.

Nu sidder der sikkert en som har en tante Anna som er fra New York og som altid skriver på Engelsk og det er pointen. Træd et skridt tilbage og vurder om den handling du er ved at gøre er rimelig. Altså fortag en sikkerhedsvurdering!

Når du går ind på en hjemmeside og det pludselig vælter frem med antivirus beskeder fra et eller andet antivirus program, så træd et skridt tilbage og overvej om det er rimeligt? Er det faktisk det antivirus program du bruger? Her er det af afgørende betydning at du ved hvordan din maskine er sat op.

Uden viden er det svært at vurdere hvad man skal gøre, men der er dog visse fingerpeg som man kan benytte. Jo mere påtrængende antivirus beskederne er jo mere usandsynligt er det at det er dit eget antivirus program der melder et problem. Rigtig antivirus kommer med afbalancerede beskeder som er beregnet på at påpege et problem uden at skabe panik hos brugeren. Igen gælder det om at træde et skidt tilbage, flyt hænderne væk fra tastatur og mus og tage en dyb indånding. Sagen er at enten er skaden sket, dit antivirus program har fanget problemet eller nogen prøver at få dig til at skabe problemer for dig selv. Uanset hvad så er det omtanke der skal til og ikke panik.

Det jeg hidtil har nævnt er vel nogenlunde indlysende, men som sagt er IT kriminelle professionelle svindlere og benytter selvfølgelig også meget diskrete metoder som kan være endog meget svære at gennemskue.

Jeg ville ønske der var et simpelt sæt regler som kunne beskytte dig samtidig med at du få det fulde udbytte af Internette og alle dets goder, men det findes simpelt ikke og hvis nogen påstår det ved de ikke hvad de taler om eller forsøger at svindle dig.

Tit ser man i aviser o.l. overskrifter som “10 god råd til at beskytte dig mod virus” og den slags. Et fast indslag er “klik ikke på link i e-mail du ikke kender”.

Selvom det er rigtigt er det ikke godt nok. Selvfølgelig skal man ikke ukritisk klikke på ukendte links hverken i e-mail eller andre steder på nettet, men meget skidt kommer fra folk man faktisk kender eller velrenommerede firmaer.

For et par år siden var det eb.dk eller bt.dk der var ramt af virus. Også forskellige antivirus firmaer har gennem årene være ram på  forskellig vis.

Malware (en fælles betegnelse for virus o.a. skidt) kan dukke op alle steder og det er ikke altid muligt at undgå at blive ramt. Derfor skal man tilegne sig viden, så man fornuftigt kan vurdere risikon og tage de forbehold man finder nødvendige.

Jeg vil ikke komme med 10 råd men med nogle få overskrifter for hvad man skal sætte sig ind i.

• Sikkerhedskopiering – Når skaden sker så er det vigtigt at man har sikret sig den data man ikke kan undvære på forhånd. I langt de fleste tilfælle er det for sent at gøre noget bagefter. Tænk på hvad der er vigtigt for dig – Feriebilleder, Enke fru Møghe’s 100 års fødselsdag, e-mail opsætning…
• Hvad vil det kost mig at reetabler systemet efter et malware angreb? Kan jeg selv gøre det, kender jeg nogen der kan eller skal jeg betale nogen for det? I hvilket omfang kan de reetabler systemet?
• Hvor lang tid må der gå før jeg har systemet oppe og køre igen?
• Hvad er virus, phishing, social engineering o.s.v. og hvordan sikre man sig mod det.

Og til dig der sidder og tænker det er da lige meget jeg bliver jo aldrig ramt alligevel så kan jeg fortælle at du er den mest sandsylige kilde til malware i din omgangskreds.

Den omtalte rapport kan læses her (engelsk): http://www.nsslabs.com/research/endpoint-security/anti-malware/consumer-anti-malware-products:-group-test-report-q3-2010.html

Når jeg vælger at kommenterer indlægget er det fordi jeg var en af de drivende kræfter bag LinuxParty og desværre også den der lukkede og slukkede i 2007.

Det oprindelige indlæg kan ses på http://sslug.dk/emailarkiv/forening/2011_09/msg00000.html.

Det der slog mig er afsnittet om LinuxParty og økonomi:

Spm:
Hvad med blot at mødes en weekend en gang om året?

Svar:
Det blev prøvet med Linuxparty i nogle år. Egentlig med rimelig
succes. Men der blev trukket enormt store veksler på nogle enkelte
personer der stod for at arrangere det, og da der blev krav om
betaling af 50 eller 100 kr. til at dække udgifterne faldt
tilslutningen gevaldigt.

Selv om opfattelsen virker ligefrem var det ikke kravet om betaling der knækkede LinuxParty. Det var først og fremmest et problem at vi ikke havde en selvstændig økonomi.

Det første års LinuxParty var en stor succes, set med deltagernes øjne. Der var dog knaster set som arrangør som kun kunne løses med penge. Et af de faste punkter hvert år var f.eks. rengøring. Det var pinligt klart efter det første år at vi ikke selv var i stand til at gøre rent efter os. Det var simpelthen et for stort område til at et lille antal frivillige uden rengøringserfaring kunne løfte opgaven.

De efterfølgende år sponserede Roskilde Handelsskole og deres faste rengøringsfirma (Kan desværre ikke huske deres navn) rengøringen. Der var en del opgaver af denne type som der hvert år skulle findes sponsorer til og det tog hvert år tid fra den primære planlægning.

Vi skylder specielt Roskilde Handelsskole stor tak for deres indsat gennem årene. De sponserede lokaler (en hel skole bygning), Lange gummi strømkabler med fordelere, Ombyggede deres el-installation så den kunne klare vores forbrug, El-regningen, Rengøringen, Internet forbindelser, netværkskabler, Arbejdstid fra flere medarbejdere til omlægning af skolens netværk, alarmsystemer, dørlåse og meget andet.

Også andre firmaer har gennem årende sponseret forskellig hardware og andet vi skulle bruge.

Alt sammen godt og noget vi var og er meget glade for de var villige til at sponsere, men det kostede store ressource i planlægningen og vi stod hvert år og manglede centrale dele af infrastrukturen helt op til dagen før LinuxParty startede.

Når LinuxParty stoppede da det gjorde var det første og fremmest fordi SSLUG ikke ønskede at have en økonomi og vi var for langsomme i aktivitetsgruppen til at tage fat om problemet.

Der er divangerende opfattelse af denne udlægning og jeg har haft en ophedet debat med den daværende formand for SSLUG om det er rigtig at vi ikke kunne have en økonomi til LinuxParty  i SSLUG. Min opfattelse bygger på flere uformelle møder hvor daværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer har deltaget, men vi søgt aldrig formelt bestyrelsen.

Det år vi valgte at opkræve betaling døde planlægning af LinuxParty i den større arbejdsbyrde det er at prøvet at starte en forening op samtidig. Det betød at vores PR arbejde haltede bagefter og vi fik derfor ikke reklameret nok for arrangementet og dermed heller ikke deltagere nok.

Det efterfølgende rivegilde tog gnisten ud af de fleste aktive og jeg valgte selv at trække mig fra SSLUG i december samme år primært som følge af efterspillet til det fejlslagne LinuxParty.

Nu sidder der sikkert nogen og tænker hvorfor søgte de ikke bare tilskud fra frisoftware.dk. Svaret er at det jo bare var endnu et sponsorat som skulle søges og behandles uden for vores egen “organisation” og det ville tage mere af den tid vi ikke havde nok af.

Opsummering

LinuxParty døde efter min overbevisning på grund en række sammenfaldende omstændigheder.

SSLUG’s holdning om ikke at drive noget hvor der indgår økonomi var en klar faktor i sammenbruddet. Det er min klare opfattelse at et arrangement som LinuxParty simpelthen ikke kan kører over længere tid uden at der indgår en formel økonomi. Alene logistikken bagved vokser voldsomt fordi folk forventer problemstillinger der viser sig et år skal være løst næste år. Der oparbejdes dermed en stigende arbejdsbyrde som tiden går.

Som aktive var vi for langsomme til at se denne ophobning af arbejdsbyrder og problemet blev adresseret for sent, så vi ikke magtede at løse problemet.

SSLUG var som organisation efterfølgende for dårlige til at hjælpe med at samle stumperne op og drev i stedet mange af de aktive ud i passivitet eller til helt af forlade foreningen.

Jeg må med skam erkende at jeg faktisk har overset det skriveri der har været omkring Ejler Ottesen gennem nogle år.
Danske spammere: Ejler Ottesen
Ejler Ottesen har et problem (mere)

Jeg konstaterer at jeg også er en af dem der har modtaget uønsket mail fra Ejler.

Her er et udsnit af den seneste mail fra ham:

From: Ejler Ottesen

To: Kurt Frederiksen

Date: Sun, 15 May 2011 12:38:08 +0200

Subject: Venture kapitalist, om hvad og hvorfor

Re      : Lidt om mig selv og aktiviteter
 Sag     : eoVp

 Vi opererer nu som venture capitalist med en
 række projekter.

 Nogle af vore selskaber assisterer kunder
 med en række forskellige sager mod betaling
 af KR 7/minut.

 Vi organiserer infrastruktur og fungerer i
 andre lande som indkøber af services,
 produkter og outsourcing.

 Vi arbejder med forretningsudvikling og
 fremskaffelse af relativ billig kapital via
 hvad vi kalder organisk financiering. Det
 største projekt af denne art blev til en
 omsætning på 200 M $ og strakte sig over 13
 år. Firmaet blev startet med 30 K $.

    Lige nu er vi begyndt at arbejde med en 7
    år gammel distributionsvirksomhed, hvor
    omsætningen via franchise gerne skulle 3
    dobles inden for hvert af de kommende 2
    år.

 Vi assisterer med at små virksomheder kan
 undgå de mange faldgruber, som der er så
 rigeligt af i Danmark.

 Vi analyserer regnskaber og skriver artikler
 herom eller leverer relevant
 oversigtsinformation. Man kan ofte forudse
 og beskrive mulige fremtidige problemer ved
 at analysere status og relevante fakta.
 Artikler er eksempelvis om DDB, TDC,
 Amagerbanken, Rentokil, Worldcom og Sun
 Micro. Desuden om et lille foretagende
 noteret på OTC i USA. Svindel,
 aktionærvildledning eller bare for
 optinistiske forventninger kan ofte afsløres
 på et meget tidligt tidspunkt ved simple
 kontrolforanstaltninger.

    Jeg bruger her til fulde min uddannelse
    og erfaring fra det engang hæderkronede
    og anerkendte C. Jespersen samt senere
    researcharbejder.

 Vi arbejder nu delvis fra Polen, da
 erfaringer fra en række sager viser, at det
 danske skattevæsen og andre offentlige
 myndigheder ofte er overordentlige
 vanskelige for små danske virksomheder og de
 fakto gør deres yderste for at sikre, at
 disse og deres indehavere ikke får samme
 vilkår som deres kolleger i England, USA og
 eksempelvis Polen. I Polen er der af gode
 grunde ved at komme mange rige mennesker.

 Omkring 300.000 mindre danske virksomheder
 opererer i Danmark uden begrænset hæftelse
 og med det meget høje beskatningsniveau.
 Mange indehavere har een eller flere gange
 været lukket ned med katastrofale resultater
 for dem selv og deres familier. Mange af
 dem som endnu ikke er gået ned vil med
 sikkerhed før eller senere gå ned.

 Ved en gradvis udflytning fra Danmark vil
 selv små danske virksomheder kunne sikre sig
 samme vilkår som APMM sant sikre sig, at
 indtjeningen og overskud efter skat
 forbedres dramatisk.

 Polen virker som et meget homogent samfund,
 hvor alle arbejder og hvor de mange danske
 problemer med nydanskere er helt ukendte.
 Næsten alt er meget billigt i forhold til
 Danmark.

 Ved at operere i Polen kan man samtidig med
 meget lave produktionsomkostninger sikre sig
 en marginalskat på 19% og 15% i skat på
 udbytte.

 Helle sagen har vist vejen til, at danskere
 bosiddende i Danmark rent faktisk kan opnå
 en markant lavere skat.

 WEB-sider med måske elevant information:

    De første 2 er aktive lige nu men de andre eksperimentelle WEB-sider
    er nede lige nu paa af en teknisk fejl paa vores egen WEB-server.
    De vil formentlig hurtigt komme op igen.

    smba.dk         En WEB-side om selskaber med begrænset hæftelse
    1base.com       er om 1Base produkter og services
                    Den er baseret på Texinfo
                    Vi har meget mere information,
                    hvis IT løsninger har interesse
    h-boats.com     Er om vedligeholdelse af sejlbaade i Polen
                    Se: Sejlklubben med en masse billeder.
                        2 H-baade er indtil nu renoveret.
                    Se Rover: Om en total-renoveret bil
                              Eksempel paa arbejde
    1voager.com     Om fordele ved galvanisering og ved at undgå rust.
    Kommer          Vi begynder markedsføring af biler,
                    hvor de faktiske omkostninger er markant lavere
                    end normalt kendt i Danmark.
                    Hvordan dansk bosiddende kan køre biler
                    på udenlandske plader.
    dkuug.com       Er om DKUUG-sagen, Unix, Linux, c++ MV
    bouyee.info     er en række billeder af en lille pige.
                    Den er baseret på direkte XHTML programmering
    ottesen.info    er beregnet til at være en WEB-side for
                    familien Ottesen.
    1ac.info        Er begyndt at vise en række artikler lavet i Polen
                    for at par aar siden ved Texinfo
    1skat.info      Start up WEB-side for artikler om skattesager

 Jeg ser frem til en tilbagemelding fra din side.

 Med venlig hilsen

 1Base Group SMBA

 Ejler Ottesen
 Prokurist

Jeg sendte samme dag en klage til forbrugerombudsmanden om denne spam-mail, da jeg opfatter den som en klar overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 6.

Jeg vil godt påpege at jeg aldrig har handlet med Ejler Ottesen og bestemt ikke har givet tilsagn om at han måtte sende e-mails til mig om nogen form for handler eller anden form for information som omfatter økonomiske transaktioner.

Grunden til at samle det hele i WordPress er alene magelighed. Jeg har i et par år nu kørt dele af min hjemmeside i Drupal og så brugt WordPress som blog system, men det at vedligeholde to systemer er for besværligt. Når jeg har valgt at bruge WordPress frem for Drupal er det et spørgsmål om simplicitet og funktionalitet. Drupal er for stort til mit brug og WordPress passer bedre.

Jeg kan se mange gode grunde til at benytte Drupal i andre sammenhæng og jeg har lært en masse ved at prøve det. Havde jeg skulle bruge flere brugere og strammere bruger administration så var valget faldet på Drupal, som er et glimrende system.

Men nok om valget. Jeg tror alt er flyttet og testet, men der skal nok vise sig løse links o.l. i den kommende tid.

Louisa May Alcott (1832-1888)

Først skal jeg sige at min opsætning er en Windows XP som går op mod en NAS boks som har alt min data undtaget min Thunderbird mail som ligger lokalt på Windows maskinen. Ud over OpenOffice dokumenter, billeder og pdf filer har jeg en hel del tekst filer og HTML filer, som jeg forventede bare at kunne bruge direkte fra Linux installationen.

Alt var planlagt og klar og der burde ikke være nogle problemer i flytningen efter alt hvad jeg kunne finde på nettet, nu skulle det bare udføres.

Den overordnede plan var sådan her.

1. Kopier nødvendig data fra Windows maskinen ned på NAS boksen, så de kunne overføres til Linux installationen når der var oprettet forbindelse til NAS boksen fra Linux.
2. Installer Kubuntu fra CD og opdater med dansk sprog med det sammen.
3. Installer cif pakkerne, så Linux kunne tilgå NAS boksen
4. Installer Firefox, Thunderbird o.s.v.
5. Begynd at flytte data til de forskellige programmer, så mail og webbrowser hurtigt kunne bruges med den opsætning jeg kendte fra Windows.
6. Find og installer de Linux programmer der skal bruges til forskellige arbejdsopgaver såsom redigering af HTML, PHP, txt o.s.v.
7. Find en måde at konvertere/genskrive div. små scripts lavet i Visuel Basic.

Kopieringen af data var problemfri. Alt kørte som forventet og snart var de forskellige opsætninger gemt på NAS boksen klar til at blive overført til Linux installationen når den var klar.

Installationen af Kubuntu kørte også som forventet og jeg var nu klar til at installere CIF systemet og skabe kontakt til mit data på NAS boksen.

Det første problem viste sig da jeg ikke kunne få min Kubuntu til at tilslutte drev fra min NAS boks. Efter nogen søgen på nettet fandt jeg en work around. Alt virkede nu tilsyneladende som det skulle og jeg fik forbindelse til NAS boksen. Der skulle snart vise sig det første problem som ikke var forudset – Danske æøå i filnavne virkede bare ikke. Efter nogen søgen fandt jeg på nettet en løsning. Den korte løsning som jeg bruger lige nu er: mount -t cifs //10.0.0.99/fil01 /home/kurt/cube/fil01 -o iocharset=utf8,password=<adgangskode>

Det er ikke ideelt, men det virker for mig lige nu.

Jeg har nu adgang til data på min NAS boks og alt er i skønneste orden… troede jeg.

Tekste filer

Det skulle snart vise sig at tekst filer med danske bogstaver stadig var og er et problem. Det gælder tekstfiler af en hver art .txt, .HTML o.s.v.

Hele problemstillingen er at Linux og Windows ikke benytter samme tegnsæt. De to systemer opfatter altså de samme bytes på forskellig måde når de skal omsætte dem til bogstaver. De er ens nok til at bogstaver som findes både i dansk og engelsk alfabet forstås ens af systemerne, men de danske tegn æøå er også her et problem og et problem som tilsyneladende skal løses for hver enkelt fil. Det kan gøres når man alligevel skal redigere filen, så jeg er bare gået videre med en forventning om at løse det engang i fremtiden.

Mozilla Thunderbird

Da jeg i forvejen bruger Thunderbird på Windows forventede jeg bare at kunne flytte filstrukturen fra Windows til Linux. Det har bare vist sig ikke at være muligt. Dels var der nogle problemer omkring håndteringen af syntaksen fil stier, som jeg kunne løse pr. håndkraft, men mere basalt er der også her problemer med håndteringen af æøå i e-mails.

Foreløbig konklusion

Indtil videre har jeg sat flytning på vågeblus. Jeg har endnu ikke opgivet, men der er en hel del ting der skal overvejes og løses før jeg tør tage springet.

Det står mig nu klart at en almindelig bruger uden it kundskab aldrig vil kunne gøre denne øvelse. Tanken om at Windows brugere på egen hånd kan skifte til Linux uden at være klar til at droppe alt de tidligere har lavet er fuldstændig håbløs!

Hvis man nogensinde vil give Windows brugerne en rimelig chance for at komme over på Linux, skal nogen lave et stykke arbejde for at løse de mange problemer der er mellem de to systemer for folk som ikke udelukkende benytter engelsk tegnsæt.

Mozilla kunne f.eks. have løst mine problemer med Thunderbird ved at lave en eksport/import rutine som kunne tage højde for en sådan konvertering.

Men helt overordnet burde Linuxfolket se på hvordan de kan gøre en sådan flytning problemfri for den almindelige Windows bruger.