Hjemmeside nede

Ja, min hjemmeside er nede i øjeblikket. En opdatering af drupal gik i aften fuldstændigt galt og det er i en sådan grad at jeg ikke engang kan komme tilbage til den oprindelige version i øjeblikket.

Jeg regner med at der går nogle dage med at finde ud af hvad der gik galt og så bringe alt op og kører igen.

Det er anden gang det sker for mig med drupal. Jeg er ikke rigtig sikker på om det er mig, drupal eller noget på min webhotel der får det til at gå galt, men det er ikke tilfredsstillende hvis det skal være et tilbagevendende problem.

Berlingske’s reklameblokerings krig

I onsdags kunne man så på version 2 læse at Berlingske nu dropper deres krig mod reklame blokeringer såsom adblock plus.  Ifølge artiklen udtaler chefredaktør Lisbeth Knudsen blandt andet: “Det er en meget lille andel af vores læsere, der bruger adblockere, og mange har også fundet en vej uden om vores blokering,”.

Hvis det virkelig var/er så lille en del hvorfor går Berlingske så overhoved i gang med projektet? Hvorfor bruger et så stort bladhus tid og dermed penge på at beskytte sig mod noget som ikke er et problem? Man kan vel med rette antage at der er langt flere der benytter reklameblokering end Berlingske er villig til at indrømme og Berlingske online derfor har set et faktisk fald i online læsere, selv om de nu påstår det modsatte.

Læs resten

BT’s blokering af reklame-blokering

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at
kontakte os på btwebmaster@bt.dk

Med venlig hilsen

B.T.

Ok, nu kommer jeg jo så til at indrømme at jeg med mellemrum kommer forbi BT’s hjemmeside og af og til faktisk også læser lidt af hvad de skriver. Men ovenstående finder jeg så latterligt at det må kommenteres. Jeg må ikke se deres side fordi jeg ikke vil se deres reklamer… Hvad bliver så det næste? Vil de næste gang tvinge brugerne til at faktisk læse reklamerne før de får adgang til artiklerne? Og hvor mange reklamer skal man så læse for hver artikel man læser?

Læs resten

Endelige fik TDC fjernet min gamle hjemmeside

Da jeg startede med at have internet i sin tid var det som kunde hos tdc. Det var tilbage i de gamle dage med opasia og hvad det ellers hed. Vi taler altså en gang i starten af 1980’erne eller deromkring. Dengang fik jeg sammen med mit abonnement også en e-mail og et område på deres server til hjemmeside hvilket jeg selvfølgelige skulle prøve. Det var jo også helt fint og det virkede upåklageligt. Sidste gang jeg rettede på siden var tilbage i 2001-2002 og kort tid efter afmeldte jeg så hjemmeside pladsen samtidig med at jeg skiftede til et andet TDC abonnement.

Den gang fik jeg besked på at de automatisk fjernede hjemmesider, når kontoen lukkede. Der ville måske gå 2-3 måneder, men det var helt normalt.

Jeg må indrømme at jeg ikke fik kontrolleret om det faktisk skete, hvilket det så senere viser sig ikke at være tilfældet. I de seneste år har en del mennesker så spurgt mig hvorfor jeg aldrig svarede på e-mail o.s.v., hvilket jeg ikke har kunnet forstå. Det er først i omkring den 4-5 februar 2009 jeg opdager at den gamle side stadig ligger hos TDC og nu starter en lang sej kamp for at få dem til at fjerne den.

Jeg vil ikke trætte jer med alle detaljerne, men bare sige at de bl.a. omhandler at det ikke var muligt at kontakte TDC uden at være kunde, da jeg endelig fandt en indgang skulle de bruge det telefon nr internet abonnementet var på i sin tid, at de ville have kontonummer (forståeligt) at de ville have login navn og adgangkode til ftp m.v. Ting som jeg jo for længst havde glemt og smidt ud.

Spørgsmålet var aldrig om jeg havde været kunde eller om det var min hjemmeside jeg forsøgte at fjerne. Nej problemet var at de hos TDC åbenbart ikke viste hvem der stod for driften af systemet…

Men nu endelig efter lidt over en måned og adskillige telefon samtaler, e-mails og o.s.v. er hjemmesiden så endelig nedlagt. Jeg må indrømme at jeg er meget overrasket over at det kan tage så lang tid at nedlægge en hjemmeside, hvor man ved at kontoen for længst er lukket og kunden ikke engang mere er kunde. Det burde ikke tage mange dag for ikke at sige timer at gøre det.

Moralen er selvfølgelig at hvis du har hemmeside med kontakt informationer på hos en udbyder, så husk at fjerne den selv før du nedlægger abbonnementet. Det kan altså være meget svært at få gjort efterfølgende og det er surt når folk tror man ikke vil svare dem, fordi de finder de gamle kontakt oplysninger, når de søger på dit navn i en søgemaskine.

Det store fald i spam mails

Flere danske nyheds aviser på nettet kan fortælle at der er et stort fald i antallet af spam-mails. Det er også noget jeg har oplevet i min egen mail-boks. Hvor den daglige spam mængde over det seneste år har svinget mellem 200 og 400 spam-mails pr. dag, har den i den seneste uge været nede på 20 til 30 spam-mails.

Det der glæder mig mest er at det er lykkes at bremse spammerne uden at indføre nye overvågning tiltag eller lægge en ny skat på internet brug. Jeg husker stadig de mange forslag om at begrænse spam mængden ved at fjerne f.eks. brevhemmeligheden på mails. Eller Microsofts ide om at de “bare” skulle have nogle cents for hver afsendt mail lige som med frimærker på almindelig post.

Det er ikke fordi de har manglet fantasi, når talen er faldet på spam og muligheden for at begrænse udbredelsen af den… Altså så længe der var penge i det for nogen eller mulighed for at begrænse folks frie adgang til mail. Vi skylder en stor tak til dem der gennem årene har kæmpet mod de forskellige forslag.

Nu ved jeg godt at det sikkert er en stakket frist, før spammerne finder nye steder at sende ud fra og det vi ser lige nu kun er orkanens øje. Jeg vil dog glæde mig over de timer, dage, uger eller måneder det tager før spammerne igen overtager min indbakke.

70 procent af verdens spam nakket i et hug

Dataworld afslutning

Jeg har fået syltet afslutningen på Dataworld sagen, men her er den så endelig.

Den 22-08-2008 fandt sagen sin afslutning med at jeg endelig fik udleveret udstyret.

Det var dog ikke uden sværdslag. Der sker først noget da jeg skriver et brev vil hæve købet. Brevet sendes med postdanmark. Her er svaret der kommer på min e-mail:

Vi har modtaget dit brev, men må desværre afvise dit krav da vi forgæves har prøvet at få fat på dig, og der ikke er konstateret nogen fejl ved produktet, hvilket også fremgår af vores RMA side.

Hvordan forsvare de at den har været til reparation fra den 20-06-2008 og frem til den 05-08-2008 når der ingen fejl var? Her er hvad de skriver op deres RMA side:

Varen er langtidstestet og ingen fejl konstateret. Teknikergebyr 600,-

Læs resten

Open Source Days 2008

Så var det i dag det nye “Linux Forum” skulle løbet af stable og jeg havde store forventninger til det. Sidste år var Linux Forum jo blevet rimeligt stort og der var faktisk en hel del udstillere som havde spændende løsninger, men ak Open Source Days var kun en skygge af sin forfader. Der var næsten ingen udstillere og dem der var kommet havde næsten ikke noget at vise. Faktisk fandt jeg kun en der rigtig havde noget jeg ikke havde set før.

Dagen sluttede med et optrin med Coord Kristian Vilmann som i udstiller området optrådte som sit efternavn antyder. Han var både verbalt og fysisk truende og hele optrinet fuldstændigt uprofessionelt. Om der var rimelighed i hans baggrund skal jeg lade være usagt, men fremtoningen var fuldstændig uacceptabel og det burde under alle omstændigheder være klart et andet sted end i udstiller området.  At stå og råbe folk ind i hovedet og efterfølgende råbe videre på 2-3 meters afstand er ikke professionelt og uartigt overfor såvel de udstillere som det går ud over som de betalende deltagere der er tvunget til at overværer optrinet.

Jeg ville så gerne have været positiv og kunne støtte op om projektet, da jeg finder grundtanken god. Desværre kommer jeg endnu engang til at være hr. negativ.

Uagtet at jeg faktisk har billet til i morgen lørdag er der ingen grund til at komme. Det vil være fuldstændig spild af tid.

Er jeg at find som betalende gæst næste gang? Det er nok tvivlsomt. Jeg har været til bedre konferencer og der skal godt nok ske meget frem til næste gang før jeg er villig til at ofre penge og tid på det. Det er faktisk kedeligt at måtte skrive det, for jeg har ellers været med til de forrige Linux Forum og det var ligesom blevet en tradition.

Mere Dataworld

I mandags skulle Dataworld så have give mig besked om hvad der sker. Det har det ikke gjort. Det kommer desværre ikke som nogen overraskelse og forstærker kun min anbefaling:

Køb ikke noget hos Dataworld!

Der er andre som har haft lige så dårlige oplevelser som jeg. Desværre lå de lidt tilbage i tiden og jeg troede derfor at det måske var blevet bedre, men desværre kan jeg nu se at det ikke er tilfældet.

Jeg skrev tidligere at jeg ville gå til forbrugerklagenævntet. Det har jeg i mellemtiden opgivet. Det er for besværligt og min erfaring er at man ikke få noget ud af det ud over at kaste gode penge efter dårlige.

Sagen er at firmaer som Dataworld bare behøver at skrive at de ikke er enige i udlægningen af sagen, så kan forbrugerklagenævnet ikke gøre noget ved sagen. Man kan ikke fører vidner og firmaer som Dataworld undlader at komme med noget skrifteligt, så dokumentationen man står med overfor forbrugerklagenævnet er mildest talt mangelfuld.

Som forbruger er man dårligt stillet uanset hvad købeloven ellers siger. Min erfaring er ihverfald at det er for dyrt og for besværligt at gå rettensvej og resultatet modsvare langtfra omkostningerne.

Dataworld A/S

For en måned siden skrev jeg om min nye fil-server boks. Jeg må jo beklageligvis sige at den døde kort efter og har været til reparation lige siden.  Nu en måned efter har jeg endnu ikke fået den tilbage og er nu træt af at vente. Desværre ser det ud til at Dataworld, som jeg har købt den hos, ikke finder at det er tid endnu.

I dag forsøgte jeg så at få en afklaring hos Dataworld. Dataworld har en underlige indstilling til reparationer. De mener at de er helt uden for den danske købelov og ikke skal overholde den. Hvis man som jeg klager over langsommelighed så kommer man bare for at klage og så er den ikke længere. Jeg vil på det kraftigste fraråde folk at købe noget der.

Dataworld har butik både på nettet og i Roskilde på Københavnsvej 78.

Lige nu forbereder jeg så en klagesag gennem forbrugerankenævnet. Jeg har ikke den store tiltro til at jeg få noget ud af det, så pengene betragter jeg som tabt, men det skal jo prøves. Det er dog ærgeligt at der findes så få ansvarlige forretninger i danmark, men mon ikke sagen er at det ikke koster nok for forretningerne at omgås dansk lov. Det bliver jo nok gratis for Dataworld i denne omgang som sikker også mange andre gange.

Denne gang har de fået et salg men helt sikkert tabt mindst en kunde.

Det er for svært at flytte til Linux

Ja, det er en overskrift man kunne sætte på de fleste indlæg på Internettet, når teksten omhandler Windows brugeres forsøg på at finde hoved og hale i de forskellige Linux distributioner.

Jeg ved godt at analogier er dårlige men jeg vil alligevel gøre forsøget. Man kan se Windows som DSB toge. Du må tage togene på de stationer de kommer på og tage togene som de kommer. Det er helt det samme med Windows. Microsoft bestemmer hvordan din Windows ser ud og fungerer og så må du tage det sådan og dermed færdig.

Linux er lidt mere som at vælge bil. Der findes forskellige modeller som har hver deres fordele og ulemper. Hvad er godt for den ene er skidt for den anden. Så når man taler om at skifte fra Windows til Linux er det altså meget som at gå fra at køre med tog til at køre med bil.

Men hvad betyder det så for den der vil skifte sin Windows ud med Linux? Det betyder selvfølgelig at man skal se på hvilke behov man har. Når man ved det kan man begynde at finde den rigtige distribution til ens brug.

Læs resten